Historie: Ægteparret

 

Vi gik over p-pladsen ned mod vores bil efter at have købt ind. Jeg bar vores to poser. Det er nemmere at have en i hver hånd end at fordele dem på to mennesker.

Foran os gik et ægtepar ligesom os, han bagerst med hænderne i lommen og hun foran. Den stakkels kone slæbte tre tunge poser fyldt med varer og havde tørklæde om hovedet. Fra den ene pose lød flaskeklirren. Manden lod, som om det var den naturligste sag af denne verden.

Her bruger man selv timer af sin tilværelse for at gøre fruen tilpas, laver mad 50% af tiden, gør rent, ordner det praktiske, bærer hendes ting, åbner døre for hende og i det hele taget forsøger at være så politisk korrekt som muligt …

Så kommer sådan en stud og blærer sig. Jeg gjorde øjne til min kone og nikkede over mod den dovne mand. Så lavede jeg en del panderynker og rystede på hovedet, og min kone var enig og rystede også på sit. Det var der nu ikke nogen, der bemærkede, for gamle folk ryster på hovedet.

Se mig, kunne man næsten høre ham dovenlarsen sige. Hvad har man kvinder til? Koner er sådan nogen, der bare skal knokle. Det står i den hellige bog. Gi´mig en øl, kone!

– Hva så, råbte jeg til ham og mod min natur skulle jeg lige til at fortsætte med at sige noget meget grimt på dansk og eventuelt engelsk, hvis gloseforrådet skulle slippe op, da han standsede og hoppede ind i en grå bil, mens kvinden fortsatte med alle sine poser længere ned til en sort bil, som hun låste op. Så satte hun poserne ind på bagsædet og sig selv bag rattet og kørte væk.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer