Min svigermor på 89 (5)

Naturligvis kan det ikke lade sig gøre at optræde totalt fejlfrit, når man er svigersøn. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Spørgsmålet er kun, hvor stor en fejl man kan begå.

Svigermor besøgte os i påsken, og på min arbejdsseddel stod der rengøring af huset samt klargøring af gæsteværelse. Jeg knoklede, og det lykkedes mig, når jeg selv skal sige det, ingen andre gør det jo, at huset fremstod klædeligt rengjort og indbydende. Også gæsteværelset fik et fur, og alt var i skønneste orden, da svigermor steg ud af taxaen.

– Jeg synes ikke, der er en radio på værelset, sagde svigermor, da hun havde besigtiget lokalerne. Hendes øjne var en anelse mindre, end de plejede at være.

– Øh, radio?

– Ja, du ved godt, jeg ikke kan falde i søvn uden radio.

Hun så skarpt på mig, og jeg erkendte min brøde. Skyndsomst fik jeg monteret køkkenradioen ved sengen, der var en ret ny boxmadras, og viste hende, hvordan man tændte den.

– Står den på P5, spurgte hun.

– Øh, neeeejjj, men det kan den da komme til.

Jeg filede løs på stationsvælgeren og fandt P5.

Så var alt i orden. Og da Svigermor gik i seng sent ud på aftenen, hvor vi andre hang med øjenlågene, tændte hun straks radioen, og det kunne vi godt høre. Vores soveværelse er lige ovenover.

– Har du sovet godt, spurgte jeg hende næste morgen, da hun efter endelig at have slukket radioen kom ind til morgenbordet.

– Fantastisk! Det er vel nok et dejligt gæsteværelse, I har.

Pyh ha. Det lød godt. Jeg glædede mig bare til den middagslur, jeg specielt i dag havde ret hårdt brug for.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer