Special-Post

Der var brev til mig i postkasssen i fredags. I ved sådan en konvolut, der skal sprættes op, og så er der et stykke papir indeni. Ligesom i gamle dage.

Det er efterhånden så sjældent at få sådan et almindeligt brev, så man bliver helt forskrækket. Sidst fik jeg et fra en lokal bedemand, der naturligvis jagter potentielle kunder.
Konvolutten var lavet af et noget tarveligt papir, tyndt og blåfarvet.

Der var dog et stempel bag på kuverten, der var almindelig post, fra en speciallæge, der hverken har hjemmeside eller mailadresse eller kunne drømme om at bruge en sådan. Indeni lå et lille stykke papir, cirka en tredjedel af et A4-ark, omhyggeligt klippet af med en saks, med information om mit helbred.
På den måde kan et helt ark bruges til tre patienter og - afsenderen, der nok havde brugt en brevvægt, kunne være helt sikker på, at det ikke kom til at veje mere end 50 gram. For så koster det kassen!
De fleste skriver kun på den ene side af papiret, men her var måske et tilfælde af genbrug. På mit eksemplar var der dog intet på bagsiden. Det må have gjort ondt på lægen, at han således var ødsel.
Ovenikøbet var der hverken underskrift fra ham eller stempel eller logo fra praksis. Jeg tror, der var brugt elektrisk skrivemaskine. IBM kuglehoved.
Det, der undrer mig mest, er nok, at denne specielt sparsommelige speciallæge, der kunne have cyklet ud med posten om aftenen efter konsultationstid, er parat til at ofre hele ni kroner på at sende brevet.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer