Hvad er ensomhed?

Hvis vores sociale relationer ikke opfylder vores behov og forventninger, eller vi ikke føler, vi har kontakt og samvær med de nærmeste eller overhovedet med nogen, kan vi føle ensomhed.

Det er ikke antallet af mennesker, der omgiver os, der gør os ensomme; snarere at vi er uønsket alene – eller at vi føler os ensomme i mødet med andre.

Der er selvfølgelig forskel på ensomhed.

Flytning, skilsmisse, pensionering, fyring, dødsfald og andre konkrete begivenheder kan ofte medføre ensomhed, fordi vi i forbindelse med hændelsen oplever at miste relationer, der tidligere gav fortrolighed og nærhed. Når ensomhed opstår på grund af en konkret hændelse, så vil den dog i de fleste tilfælde være forbigående. Men ikke altid. Om følelsen af ensomhed er kortere eller længere afhænger også af, hvor hyppigt den optræder. Undersøgelser påviser, at 4% af danskere mellem 30 og 59 år ofte føler sig ensomme.

Hvis vi slås med længerevarende ensomhed, har det ofte sammenhæng med svigt, uønsket singletilværelse, dårlige sociale erfaringer og svage eller ikke-eksisterende relationer til familie og venner ofte i kombination med en svag eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sårbarhed og helbredsmæssige problemer.

Visse sygdomme og handicap, alvorlige personlighedsforstyrrelser, svær psykose eller et meget invaliderende fysisk eller kognitivt handicap kan være så indgribende, at de i sig selv – og uanset sociale forhold og opvækstvilkår – gør social kontakt meget vanskelig. Langvarigt ensomme findes særligt i gruppen førtidspensionister, arbejdsløse og enlige uden hjemmeboende børn.