Hvidvin og rosévin fra SPAR Klitmøller: Hvem er bedst?

I SPAR Klitmøllers vinafdeling fandt vi en rosévinder til kun kroner 60, der gav os lammer. Hvordan går det, hvis vi sammenligner to hvidvine med hinanden og i morgen to rødvine?

Peter & Peters Spätburgunder bankede alle rosékonkurrenter sønder og sammen
Betegnelsen ‘Feinherb’ bruges i Tyskland om halvtørre vine – fordi ‘Halbtrocken’ har fået en dårlig klang hos forbrugerne. Og det er da også en vinkategori, som det er svært at sælge i Tyskland, som de seneste mange år har sværget til de tørre vine. Tørt bliver opfattet som autentisk, som ‘nøgent’ og umanipuleret, mens det halvtørre bliver set som leflen for forbrugeren, som åbenbart ikke er ‘moden’ nok til at drikke tør vin.

Peter & Peters Riesling aus der Steillage er en formidabel tysk Mosel-vin.
Moselvine er synonym med Riesling. Er du vild med Riesling? Så er du helt sikkert vild med vinene fra Mosel.
Mosel er uden sammenligning Tysklands mest kendte vinregion.
Vinområdet Mosel (tidligere Mosel-Saar-Rüwer) strækker sig i store træk fra Trier i syd til Koblenz i nord, hvor floden løber ud i Rhinen.

Måske er det umuligt at smage mellem en hvidvin og en rosévin. Måske har de begge kvaliteter, som bare ikke kører i samme spor. Vil den ene være bedre til fisk? Vil den anden være bedre til kød? Det ved vi ikke. Vi har bare gjort det eneste, man kan gøre: Smage på dem hver især - på tom mave. Og hvilken forskel dukkede så op?

Det er ikke muligt at sammenligne disse to. Du kan lige så godt prøve at sammenligne en jordbæris med en frisk, nyopgravet gulerod. Erfaringen fra disse to vine er den enkle, at du kan servere dem begge som aperitif, men ikke samtidig. Roseen vil overdøve Rieslingen og ødelægge smagen fra begge.

Dagen efter nøjedes jeg med at smage Rieslingen, - og det var meget bedre nu. Alene er den frisk, fyrig og fornøjelig, smager af Mosel og tysk vin, når det er oppe i de bedre cirkler, og den står fint uden konkurrence.

En hvidvin står meget højt i tændingen på redaktionen: Donna Luce, 13% og kroner 160! Måske trænger den til lidt konkurrence. Vinchef Yvonne fra SPAR Klitmøller mener, at den kan udfordres af den franske Chardonnay fra Labouré de Roi til kroner 60. Vi er før blevet overraskede!

Faktisk er det heller ikke her muligt at lade disse to konkurrere med hinanden. Donna Luce er i den blomstersødmeagtige ende, hvor den franske Chardonnay toner rent flag. Den franske egner sig til fisk, til lyst kød, til lette madretter. Donna Luce egner sig på den anden side stærkt til at drikke alene - før middagen! Den åbner for alle sluser og gør smagsløgene klar til næste trin. Det er min oplevelse. Så her gentager jeg: Ingen vinder!

Vi synes, det er en god idé at udsætte ens omgangskreds for smagsprøver. Vi sætter to glas foran hver og spørger ganske enkelt: Hvilken kan I bedst lide, og hvilken mad vil den egne sig bedst til?

I stedet for at snakke om forbudte billeder af statsministeren og coronaen kan man således hygge sig mere koncentreret om vinene.

Fik du læst:

Fik du læst:

Oles pizzaer fra Løvens Hule fås hos SPAR Klitmøller

Andre indlæg, du vil synes om:

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer