Hvis jeg selv skulle skrive min egen nekrolog (KK) …

En nekrolog bliver aldrig læst af modtageren, den, den er rettet til. Det er da synd. Der er kun et at gøre: Skriv din egen nekrolog, gerne med et twist af humor og selvironi.
At skrive sin egen nekrolog betyder, at du flyver op i en helikopter og beskuer dig selv fra oven. Du ser dit livsforløb fra oven. Er der noget, der er værd at skrive om?

Navn: Katja Kå  Geografisk oprindelse: moderne nomade Født: 1968 Død: 2050

Katja Kå havde et farverigt liv. Og farverigt på forskellige måder, for der var en klar sammenhæng mellem hårfarver og humør. Det kunne gå fra at være helt lyst hen over det rødlige til det kulsorte. Det var bedst at holde sig på afstand, når farven var rød eller sort. De sidste år at hendes liv kom der dog en vis balance med den naturlige grå hårfarve.

Som barn havde hun de yndigste lyse krøller og var i en kort periode et sødt og nemt barn. Som skoletiden nærmede sig, udviklede hun sig dog som en slags entertainer og tvang sine klassekammerater og senere andre mennesker til at lytte til hendes groteske humor. Selv syntes hun ikke det var spor pinligt at være den eneste i et selskab, der knækkede sammen af grin – til gengæld løsnede det dog ofte op på stemningen, at hun tog én for holdet.

Hun beskrev ofte selv livet som en tur i en roller coaster, hvor der i bølgedalene var fare for at gå helt til bunds og til gengæld næsten kunne nå stjernerne på bølgetoppen. Med moderne hjælpemidler som f.eks. selvoppustelige redningsflåder, beskøjtere og nødsignaler lykkedes det dog altid at redde sig i land. Hun oplevede aldrig at bo og leve på en øde ø, selvom det nogle gange var et stort ønske – også for andre. Til gengæld mener flere, der har mødt hende, at det mindede meget om en øde ø hvor hun boede, da hun blev taget i at tale selv med de insekter, der befandt ind i hendes hus.

Katja beskæftigede sig med alt fra døde fisk til at navigere med sekstant på verdenshavene og over i at røre ved mennesker fra morgen til aften. Det meste af arbejdslivet brugte hun på at pine livet ud af folk med ømme skuldre.

I de unge år sejlede hun bl.a. på verdens smukkeste fuldriggede skoleskib og udadtil kunne hun virke rimeligt rå, men var lidt af en tøs indeni. I hendes ene dagbog beskrev hun f.eks. opstigningen i riggen som om hun skulle ski.. grønne grise. Og ikke fordi det var noget, der lå til hende at ski.. i bukserne, men det gjorde hun alligevel en dag mange år senere, hvor det kom helt ud af det blå. Ingen advarsel om, hvad der var på vej i sommerbenklæderne, hvor hun befandt sig et – for denne slags hændelser – meget uheldigt sted og uden skiftetøj. Men selv dén historie underholdt hun højlydt og grådkvalt af grin med til – ja, dagen før hun døde.

Katja havde 9 liv, ligesom katten. Det ene liv blev brugt i Dubai engang, hvor hun stadig kunne have befundet sig (låst inde vel at mærke). Hun blev sendt i land fra et skib at købe noget brun farin til irish coffee. Hun havde slået oversættelsen til engelsk op i ordbogen og så endte hun med at forespørge om køb af et halvt kilo ”brown sugar” på et diskotek. Hertil var svaret, at hun kunne købe nogle gram! Naiv som hun (også) var, blev det blankt afvist uden at forstå sammenhængen. En venlig sjæl kunne dog fortælle, at det engelske navn er synonym med rå heroin.

Alle 9 liv blev brugt op, heraf nogle nærmest misbrugt. Katja skulle nok have været en dreng, for det var meget drengeagtige ting, hun foretog sig. Det ene liv blev f.eks. brugt med 220 km i timen på en motorcykel på en motorvej med en del trafik. Heller ikke efter dette blev hun låst inde.

Det var det sidste liv i puljen, der satte punktum for dette liv. I en alder af 82 år besluttede hun sig for at lære at dykke og tog på rejse til at land med hajfyldt farvand. Går den så går den, havde hun sagt til familie, venner og naboer inden afrejsen. ”Og selv hajer skal have noget at spise” var hendes afrejsemotto. Det var så bare denne udgang livets afslutning skulle have, for hun blev kørt over af en bus. Hun hørte hverken dén eller advarslerne fra menneskene omkring hende, fordi hun havde glemt at tage høreapparaterne på efter et vellykket dyk.

Fik du læst:

Fik du læst:

Om at tro eller ej (KK)

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer