Ina Ravnkilde: Bacalao – Klipfisk i fad

Bacalao betyder egentlig blot klipfisk, men bruges også om retten her, hvor fisken bages med kartofler, løg og tomater. Retten kan også tilberedes med ferske torskefileter.

400 g klipfisk
1 kg kartofler i skiver
4 store løg i strimler 3 røde peberfrugter i strimler

4 fed hakket hvidløg
2 spsk olivenolie
600 g hakkede flåede tomater – evt. 2 ds. drænede
½ potte frisk basilikum
2 ½ dl mælk

SÅDAN SKAL DU GØRE

Udvand klipfisken i flere hold vand i mindst 10 timer. Bring fisken langsomt i kog i rigelig vand. Når vandet skælver tages fisken op. Giv kartoflerne et kort opkog i kogevandet fra klipfisken.
Sauter løg, peberfrugt og hvidløg ved svag varme i olien til løgene er helt bløde uden at være blevet mørke, ca. 20 min. Tænd ovnen på 200°.
Saml retten i et stort ildfast fad. Krydr med salt, peber og basilikum mellem lagene (pas på med salt, hvis du bruger klipfisk). Læg et lag kartofler nederst. Derefter halvdelen af løgblandingen og tomaterne. I midten lægges fisk i portionsstykker eller flager. Fortsæt med kartofler og tomater. Slut med løgblandingen. Varm mælken og hæld den over retten. Dæk fadet med folie og sæt det i ovnen ca. 45 min. eller til kartoflerne er møre.

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer