Ina Ravnkilde: Der er besøgstid mellem 10 og 12

Coronaen har medført mangt og meget. Her fortæller Ina Ravnkilde, der er født i 1944 og er forfatter, om nogle af konsekvenserne

Der er besøgstid mellem 10 og 12 og mellem 14 og 1630. Jeg har valgt søndag klokken 11, der er ingen særlige aktiviteter på en søndag.
Og søndag er den ensomste dag for mennesker som er spærret inde. Står ved indgangen, ringer på vagten, som kommer og lukker mig ind. I besøgsprotokollen skriver jeg navn, tilknytning, telefonnummer og så bliver jeg fulgt over til beboerens værelse. Der er sat en stol frem, til besøgende står der på ryggen. Jeg må ikke røre ved indbo, andre stole eller ham der bor der. Sidder på 2 meters afstand og værsgod…Ring når du vil lukkes ud!
I løbet af den ensidige samtale dukker der erindringer op fra mine år med besøg i arrester og fængsler. Samtalen går lidt trægt. Jeg må føle mig frem, hvad kan han forstå, hvad skal jeg ikke sige, med risiko for at det vil forvirre ham. Jeg savner pludselig en notesbog at klamre mig til.
Han har været isoleret i 4 måneder, er kommet ud af trit med nyhederne, har ingen spørgsmål om familien, mig eller…men han husker mig. Jeg er ude af hans dagligdag. Intet ansvar, det ordner de alt sammen. Blomsterne er passet kan jeg se, der er kommet nye hjælpemidler til. Lift i loftet til de dage, hans ben ikke kan bære ham, drejeskiver i to udgaver, hans fotoramme kører med familiebillederne, tilfældigvis ligger der et bryllupsbillede af os ved hans spiseplads. Mine breve, som de læser op for ham, ligger i en stak og det er lange 20 minutter.
Han bliver urolig, kigger på klokken. Det er hans måde at vise, at nu kan han ikke rumme mere. Det må snart være spisetid, siger han, de får øl eller rødvin i weekenden. Vi ringer på vagten, som spritter det af, jeg har rørt ved, følger mig ud af en sidedør. Jeg glemte at sige til dem, at jeg strøg ham over armen, ikke hånden for det må jeg ikke.
Han sidder der på fuld tid, ingen prøveløsladelse i vente og jeg må hjem og slå resten af søndagen ihjel, her i mit eget lille fængsel.

Fik du læst:

Fik du læst:

Ina Ravnkilde: Angus og Sofus

Andre indlæg, du vil synes om:

1
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Ina Ravnkilde
24. juli 2020 11.04

Efterskrift. Besøgte ham forleden dag, samme procedure, men uset af personalet gav jeg ham et knus og han kyssede mig på kinden.
Jeg har været kæreste med den mand siden 1964, det er umenneskeligt. Han skal vide, han er elsket og ord er ikke altid nok.