Ina Ravnkilde: Dialog om bøger

- Du kan ikke have alle de bøger med. Louises stemme får en klagende og overbærende klang.
- Du får en stue og et soveværelse. Du må vælge, resten går til genbrug. Louise tager bøger ned fra reolerne, er dog betænksom nok til at lade hende se dem, før de ryger i flyttekasserne.
- Der er nu mange, der er meget grimme og slidte, skal de ikke smides ud? Smides ud, til genbrug eller med, se nu at få valgt, mor. Hvor svært kan det være. Jeg skal nok, du skal bare sortere.
Hun falder i staver, hvordan skal hun kunne vælge. Alle hendes bøger har deres eget liv, det er personer hun kender. Skal de brændes, befamles - måske af uvenlige hænder, før de bliver brændt. Genbrug, det er nok det bedste, der vil de blive læst igen og igen og leve videre.
- Mor, kan du huske de juletræer de lavede af dem på dagcenteret? Det kan nogle af dem nemt bruges til, dem med blød ryg. Et par bøger bliver smidt i kassen til genbrug med et klask, hun vil ikke se på det.
Hun læner sig tilbage, lukker øjnene og sukker lidt.
- Du kan beholde dem med skindryg, ikke? Louise lyder helt glad, det var måske en løsning. Ja, det sagde mere end noget andet om Louises forhold til bøger. I tankerne gennemgår hun reolen, dem med skindryggen, Dostojevskijs samlede værker i hvidt skind.
- Ja, tag dem, siger hun og selv om hun aldrig får læst dem igen, så er de pæne at se på, og indholdet husker hun, tung læsning, men hvor har hun været glad for dem.
- Idioten, mumler hun halvhøjt og retter sig op.
- Mor ! Hvem snakker du om, Louise går i stå og lægger en hånd på hendes skulder.
- Ikke nogen specielt, mumler hun og rømmer sig, bare en jeg kom i tanker om.
Idioter er der alle vegne, siger Louise, men dem skal du bare overse, de fleste af dem på din gang virker da flinke nok, ikke? De hvide rygge lægges i medkassen.
- Skrivemaskinen, hvor er den?
- Skrivemaskinen? Jamen herregud mor, det er år siden, den blev smidt ud. Hvad vil du også med den. Den duede ikke mere. Du kan heller ikke se nok til at skrive. Det kniber jo med at se tallene på telefonen.
Hun bliver siddende med lukkede øjne. Hun må lære at nøjes med at huske.
- Mor, Louise stemme stiger en oktav. Måske er det på tide du prøver lydbøger? De kan hjælpe dig med at få titler hjem, sætte cd-erne i og alting. Lyder det ikke som en god ide?
- Måske, men så skal det være bøger, jeg ikke kender, ellers passer stemmerne ikke med dem, jeg har givet dem.
Louise ser på hende og rynker panden. Kigger på sin mobil.
– Nå, jeg skal videre.

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *