En forfatter ændrer på tilværelsen; skriver den, som hun opfatter den.

Derfor er der en hånd på billedet, og det er Inas egen hånd, der griber ind og regulerer virkeligheden.

Måske ikke for at gøre den mindre virkelig, men for at sætte den op på en anderledes måde, så læseren bliver inddraget.

Imens kigger Jens finurligt på hende

Nyt svar på annoncen

Jeg havde lige luftet ud, trukket vejret lettet, havde overbevist mig selv om, at jeg var alt for god til ham! Den første, der svarede på min annonce.
Og så, dagen efter et nyt svar, nu med billede. Åh han så glad og sød ud. Lignede lidt Svend Auken, men man kan vænne sig til meget. Der var ingen flyveører, tandsættet så ok ud, og han var lidt yngre end jeg, Ok, der manglede et par r-er på udsagnsordene, men jeg er også ret pernitten med den slags, som forhenværende korrekturlæser, I ved.
Vi ringede sammen, hyggelig fyr, og aftalte at ses i dag 2. påskedag. Og jeg har lige rejst mig fra en halv time på øjet, har faktisk influenza og feber, men det skal ikke komme an på det da! Han bor langt væk halvanden times kørsel, ville give frokost, jo, jo, kørte forkert og kom for sent, det passede mig ikke, jeg er normalt meget præcis.
Vi snakkede fint sammen, dog dukkede der nogle gule advarselslamper op, han kan ikke tage folk med tatoveringer og bøsser uha, her måtte jeg indskyde, at nogle af mine allerkæreste bekendte er til mænd, og så gik vi over til andre emner. Han kan ikke lide musik, der larmer! Kendte ikke forskel på Mahlers 4. symfoni og Kim Larsen. 
Jeg er nok for kritisk. Da det er så langt væk, helt ude ved Skive i sommerlandet, kunne jeg forudse et problem med at køre frem og tilbage på samme dag. Og der var ikke noget gæsteværelse! Men han havde en dobbeltseng!
Jeg spurgte om de mærkeligste ting, og han svarede bestemt også fint, lidt forlegen, af og til, men jeg er ikke den, der lader noget ligge. Efter tre timer tog jeg hjem, han fik en krammer, det var Ok, men det ligger for langt væk, ham kunne ikke forstille sig, hvad han skulle bruge en dag til i byen…
Og så tænker jeg efter. Jeg er for kræsen, jeg vil have en, der er mindst lige så vidende og intelligent som mig, en, der er nysgerrig, uden fordomme, og som kan tåle ”direkte” tal. Jeg tror ikke, de findes.
Så jeg må nok acceptere, at jeg skal ligge i ske med mig selv, klappe mig selv på ryggen og puste mig selv i nakke. Men jeg har da lov til at håbe, jeg falder over en, der lige passer mig en dag, måske vi kører sammen, så kan vi udveksle adresser. Jeg gider ikke kun være mig selv! HJÆLP.

Ina Ravnkilde

er 77 år, blev nylig enke og bor i Ålborg og skriver humoristisk, alvorligt, ironisk, sarkastisk, fanden-i-voldsk om sin dagligdag
og har udgivet flere bøger, der alle kan købes direkte hos Ina på ina@killerbee.dk:

Søndag er en god dag” en levnedsbeskrivelse -  udgivet i 2009 og med et nyt oplag i 2021.
Kan købes som e-bog.
I 2011 ”Stenvenderne”. Roman.
I 2018  et kapitel om opvæksten i Byrum præstegård i 5oerne med i Læsø Museums årsbog.
I 2021 .. "Ikke en spurv.." - en digtsamling udgivet på forlaget Brændpunkt, og den  skal købes i boghandelen (fåes også som e-bog).
Alle bøger kan lånes på bibliotekerne.