Ina Ravnkilde: Vi skal have fisk til aften!

– Hvad skal vi have til aften? Min kære mand sætter et venligt, interesseret ansigt op.

Og jeg har bare lyst til at skrige…jeg…gider…ikke… lave … mad…mere!

Vi har haft guldbryllup, jeg har lavet mad i 365 dage om året i 50 år. OK, nogle gange har vi spist ude, men siger vi 330 dage, er det ikke helt galt. Frem med min IPhone, der kan det hele… hovedregning er ikke min force mere, og det har det nu aldrig været, jeg er sproglig begavet!

Et slag på tasken (hvad det så betyder?) 16500 gange! Jeg er ellers glad for mad. Har som ung kone tjent penge ved at gå ud som kogekone. Jojo.

Har endda haft præmierede opskrifter med i to bøger. En af dem var i en kogebog: Dansk julemad. Dadelbrød, som egentlig er en engelsk opskrift, bragt hjem fra Canada af mine udvandrerforældre. To andre opskrifter kom med i en kogebog, udgivet af Jyllandsposten. Den ene hed: Fornyelse af madpakken. Der var præmien et ostebord til 30 personer serveret i mit hjem af 2 Karolinepiger. Kom så igen…

Den anden opskrift hed: Bidsk knurhane med hidsig salat. Eller noget i den retning. Gider ikke rejse mig og tjekke.

Min ældste søn er udlært hovmester, min anden søn er ferm i et køkken, stafetten er givet videre, men jeg gider ikke mere!

Aftaler skal holdes; sådan er jeg opdraget, så da vi blev gift, lovede jeg at smøre madpakker til min mand, mod at han tømte septiktanken. Dårlig aftale, sådan rent statistisk. Den blev tømt en gang om året.

Jeg er tom for ideer, det er blevet en plage. Så får vi røde pølser og Coops kartoffelsalat, den smager skam udmærket, men jeg får dårlig samvittighed. Den slags fik jeg som barn, når vi havde vaskedag, og mor ikke havde tid. For mig er røde pølser en underlødig løsning. Min hovmestersøn kender en slagter fra Gjøl pølser, og han siger også… nej jeg må hellere holde, ingen injuriesager her.
Det er hændt, jeg har fået en spand sild foræret, fanget her i Limfjorden, og opvokset på en ø blandt fiskere er jeg ferm til at gøre dem i stand, de bliver stegt og lagt i lage og smager himmelsk med løgringe uhm…og mine blåbærsild…
Hovmestersønnen arbejder med rejer i Grønland, der falder lidt af, min opskrift på rejesalat, den bliver ikke overgået af nogen! Sidste gang han var hjemme, havde han klipfisk med, herlig spise især som bacalao, den portugisiske nationalret, selv ”ikke klipfiskespisere” synes, det smager fænomenalt.
Jeg har vist noget røget torskerogn fra Thisted Fiskehus i fryseren – og røget kuller! Jeg er faldet helt hen, mindes jomfruhummerhalerne fra min barndom, rokkevingerne, havkatfileterne med brunede løg og…
-Nå, hvad skal vi have?
– Fisk selvfølgelig! Og min mand ser lettet ud, han er ikke så vild med røde pølser.
Vi starter med fiskefrikadeller i dag. Senere skal han få andre fiskeretter, skal han.

 

12 stk.

Fiskefrikadeller:

  • 500g torskefilet

  • Rasp (ca. 3 spsk.)

  • 1 æg

  • 1 løg

  • 100g røget bacon

  • Lidt mælk

 

Løgkompot:

  • Skær løgene i tynde både, og svits dem med olien ved middelhøj varme i 4 min. under omrøring.

  • Tilsæt sukker, eddike, ½ dl vand og ¼ tsk salt, og lad løgene koge uden låg i 10 min.

  • Sluk for blusset, og lad løgene køle lidt af. Rør fiskesennep og fromage frais sammen med løgene.

Servér fiskefrikadellerne med løgkompot og rugbrød.

 

Andre indlæg, du vil synes om

3 Kommentarer

  • Glæder mig til flere af dine opskrifter. Er der også en med kogt torsk?

    • > det kan der hurtigt blive. Jeg går i tænkeboks.

      • > nej, jeg har kun de gængse opskrifter på kogt torsk, som alle laver, men jeg har en opskrift på torskeskinds snacks, importeret fra den tid min søn var i Ilulissat Grønland. der lavede de lokale dem af hellefiskskind og hvad de nu havde ved hånden. Jeg tiggede torskeskind fra vores lokale fiskehandler. Bredte dem ud på et spækbræt, skrabte dem let, strøede salt på, nyt skind ovenpå og salt og så fremdeles, til der en ca. 8 til 10 skind. Så lægges de i fryseren og næste dag skæres de op i strimler og frituresteges. De smager pragtfuldt, så find en fiskehandler og tig skind.