Mødrehjælpen Thisted Lokalforenings nye bestyrelse

Fra venstre: Anne Marie Vogt (kasserer), Conny Juul-Olsen (besty.medl), Lilly Thorsen (besty.medl). Fra højre: Torben Juul-Olsen (formand), Vigga Søndergaard (supp.), Helle Sjøgren (besty.medl). I midten konsulent Lone Sørensen fra Mødrehjælpen

Her sidder Mødrehjælpen Thisted Lokalforenings nye bestyrelse. Fotografen, Nina Engholm Schousgaard, er desværre ikke med, da det er hende, der har taget billedet. Men hun er altså også med i bestyrelsen, der således tæller seks medlemmer.

Efter valget på den ekstraordinære generalforsamling, der var indkaldt, efter at et par oprindelige medlemmer havde trukket sig, blev kontrakten til butikken underskrevet af formanden.

Det er en flot butik, Vestergade 30A, foreningen åbner til november; åbningsdatoen vil senere blive offentliggjort.

Facaden ser pt. sådan ud:

Mødrehjælpens logo vil komme til at pryde facaden, så ingen vordende eller nybagt mor kan være i tvivl om, hvor hun kan købe billigt, brugt børnetøj, legetøj, kravlegårde, klapvogne, barnevogne, iPads, mobiler og andet grej, man bruger til børn under 8 år. Foreningen må kun sælge tøj og ting, den har fået som gave.

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer