Sådan bliver du borgmester!

I november er der kommunalvalg. Også i Thisted Kommune. Har du lyst til at stille op, eller er du kun nået til en spinkel overvejelse, kan du tilmelde dig et infomøde, som kommunen tilbyder den 21. juni. Bliver du valgt, har du en omend teoretisk - så alligevel i princippet - mulighed for at blive Thisted Kommunes næste borgmester.

Men du skal tilmelde dig mødet. Senest onsdag den 16. juni 2021 kl. 12.00.

Kan du ikke finde ud af det, skal du nok ikke regne med at blive borgmester …

I år skal vi til stemmeurnerne og vælge de 27 medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der skal være med til at beslutte og sætte rammerne for livet i Thy de næste fire år.

Derfor holder vi et informationsmøde, hvor potentielle og kommende kandidater kan blive klogere på, hvad det vil sige at være en del af en kommunalbestyrelse.

Uanset om du ved, at du vil stille op, eller om du blot går og overvejer, om det er noget for dig, er du velkommen til mødet.

Mødet finder sted mandag den 21. juni 2021 fra kl. 17.00-19.00 i kantinen på rådhuset, Asylgade 30, 7700 Thisted.

Husk at tilmelde dig

Hvis du har lyst til at deltage, skal du tilmelde dig senest onsdag den 16. juni 2021 kl. 12.00. Det gør du ved at kontakte Gitte Paaske på telefon 99 17 18 24 eller på gip@thisted.dk

Den nuværende Thisted Kommunalbestyrelse. Flere af medlemmerne er stadig medlem af det parti, de blev valgt ind på

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer