Om at tro eller ej (Tine Tougaard)

Tine Tougaard - 59 år, bibliotekar, mølbo på deltid gennem mange år, nu på fuld tid

I en serie artikler udtaler forskellige personer sig om deres religiøse tro eller ikke-tro. Hvor nuanceret ser vi på det religiøse? Hvor stor en rolle spiller det for os?

Tine Tougaard

‒ Tine, fortæl om dit forhold til religion. 

‒ Jeg har intet gudsforhold. Jeg er døbt og konfirmeret, i den alder er man sårbar over for, hvad kammeraterne gør, så jeg blev også konfirmeret. Jeg kommer fra et almindeligt kulturkristent miljø og meldte mig ud af folkekirken, da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig. Jeg troede simpelthen ikke på nogen højere magter. Mine egne børn er hverken døbt eller konfirmeret, min mand Henning havde også meldt sig ud af folkekirken som ung.

‒ Jeg har stor respekt for det religiøse; den største del af verdens befolkning er religiøse. Men jeg ville føle mig som en hykler, hvis jeg sagde, jeg troede på en almægtig gud og på opstandelsen, ‒ det giver absolut ingen mening for mig. 

‒ På alle måder er gud jo et gæt! Samfundet har haft brug for religion, mennesket vil gerne have svar, hvorfor tordner det? En viking ville sige: Det er Thor, der kører hen over himlen. Religionen har gættet løs, for på det tidspunkt biblen blev skrevet, vidste man jo intet om solsystemet og evolutionen. En bevidsthed om at man skulle dø, ja, men ikke svarene på de store spørgsmål. De er naturligvis svære at tumle med, og det har givet religionerne vind i sejlene.

‒ Også den med et liv efter døden, opstandelsen, jomfrufødsel, alt det kan jeg bare ikke tro på. Et liv efter døden, religionernes største sællert, har paradoksalt nok mange liv på samvittigheden. Soldater, fundamentalister, ja, der er mange, der er gået eller lokket i døden med troen på et efterliv.

Oplysningstiden og videnskaben har frembragt viden, som kirken i første omgang forsøgte at undertrykke, men Darwins arbejde er da banebrydende; han havde fat i noget, da han udkom i 1859 med “The Origin of Species by Means of Natural Selection“.

‒ Der skal være religionsfrihed! Selvfølgelig! Man må selv om, hvad man vil tro på. Selv julemanden! Der er guder nok at tro på. Hver religion har sin egen eller egne guder. Som ateist kan man nu undre sig over, at gud findes i så mange udgaver. Når en fodboldspiller slår korsets tegn efter en scoring, hvad med modstanderne, holder gud ikke med dem??

‒ Kvinden er sekundær i mange religioner. Selv herhjemme er der stadig præster, der ikke vil arbejde sammen med kvindelige præster. Biblen er skrevet af mænd på et tidspunkt og i en kultur, der ligger langt fra vores. Forkyndt af mænd, formidlet af mænd, bestemt af mænd. Hele det dogmatiske regelsæt de religiøse skrifter sætter - hvad og hvornår man må spise, med hvem og hvornår man må have sex, for ikke at tale om omskæring. Regler der gennem tiderne har undertrykt især kvinder, men også mænd.

– Det var forbudt at spise af kundskabens træ, men det gjorde Eva - klogt Eva! For kundskab og videnskab har givet os en forståelse af verden og dens beskaffenhed. Nu er der beviser for, at jorden er 4,5 milliarder år gammel, at mennesket i hvert fald har været på jorden i 200.000 år. Der er meget, vi stadig ikke ved, men videnskaben gør os hele tiden klogere, og tænk hvor er det da spændende at få lov at være på jorden i de 50-100 år, vi får tildelt.

- Er der en mening med livet? Vi ved det ikke, men for mig betyder det mere at skabe mening i det liv, vi får.

- Skandinavien er et af de mindst religiøse samfund i verdenen. Måske fordi ligheden her er størst. Et godt eksempel på, at når både mænd og kvinder arbejder, skabes et godt samfund, et samfund hvor religionen er under pres og derfor udfolder sig mindre dogmatisk end mange andre steder på jordkloden.

‒  Det er også mærkeligt, at Folkekirken stadig er en statskirke. At man endnu ikke har skilt stat og kirke ad i Danmark. Religion skal selvfølgelig være et fag i skolen, men der bør også være religionsfrihed - og lighed, ingen religion er bedre end andre.

‒ Vi skal have en sekulær stat, som accepterer religion, men ikke forkynder den. 

‒ Og ja, jeg holder da jul! Julen er langt ældre end den religiøse udgave, vi ser i dag! Så ‒ glædelig jul!

Andre indlæg, du vil synes om (Tryk på headeren foroven for at få forsiden)

Lukket for kommentarer