Svend Eriksen vil ikke fortælle ret meget fra sin nu udskudte beretning, men vil dog gerne vedgå, at til efteråret iværksættes byggeriet af et udslagshus på driving range eller udslagsbanen, som den hedder på dansk.
– Vi har fået tilladelsen og et tilskud fra Nykreditfonden på 100.000 kroner. Vi indsamler selv en del, så det tegner godt.
Udslagshuset betyder, at man kan stå i tørvejr og slå bolde ud. Med den regn, der allerede nu er faldet, ville et udslagshus komme på et tørt sted for ivrige golfere.