Klitmøller Friskole udvider

… foreløbig med en stor pavillon i to etager.

Tage Kristensen fra Hanstholm måtte træde til, da troen ikke formåede at flytte en pavillon til Klitmøller Friskole. Firmaet er derfor her til morgen kommet med bygningerne på kæmpelastbiler og sat dem blidt og forsigtigt ned på et areal, der ligger mellem friskolen og spejderhuset. 1. sal var ikke sat på endnu, for stueetagen skal først være solidt forankret, før man anbringer noget oven på.

Pedel Henrik Nørby overvåger etableringen.

– Der skal helst ikke gå noget galt, mener han. – Men det ser også ud til, at folkene har styr på det!

Han viser de indvendige lokaler frem. Et stort klasselokale med tilhørende grupperum på hver etage. Man kan faktisk ikke se, at det blot er en pavillon. Hverken indeni eller udenpå.

KlitPosten.dk følger den spændende udvikling og har fire reportere på stedet og en pressefotograf.

Ved fyraften var de to sidste 44 m2 store pavilloner ankommet, men de kunne ikke komme på plads. Det kommer de i morgen, lover de ansvarlige folk.

Torsdag den 31. oktober var 1. etage sat op

Lørdag formiddag var 1. etage på plads. Næsten.

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *