Knald og Fald i Thy (12 af 24)

"Knald og Fald i Thy" er en rigtig knaldroman med den 30-årige skolelærer, Thomas Poulsen, der efter to år på Hurup City Skole nu er havnet på Hansted Skole, hvor han straks hvirvles ind i en forelsket præstekone, hashrygende elever i sin 6. klasse, en gusten brugsuddeler og pengeafpresning.

En hjemløs vil gerne være hans ven, en kollega tager afstand fra det venskab, en ungdomsforelskelse elsker ham for det, og oven i alt dette opdager han, at hans far faktisk er grunden til, at han blev mobbet for 20 år siden i sin skole.

Han falder over en del millioner i kontanter, ligesom han falder over en del kvinder, som han falder for, men som falder fra.

"Knald og Fald i Thy" kommer i 24 afsnit frem til juleaftensdag 24. december. Utålmodige læsere kan erhverve bogen som e-bog lige til iPad eller mobil eller PC: Gå til Ordbutik foroven i menuen og køb den for kroner 100.

24-25-26

Thomas var gået tilbage til bilen og havde hurtigt fundet patronerne. Han fik dem sat på plads og skulle lige til at gå tilbage, da en bil startede dernede. Han dukkede sig lynhurtigt ned. Med høj fart drønede den ud mod kystvejen, drejede op på den og kørte forbi ham i vild fart.
Det var ikke Karl-Henriks BMW.

Så, nu kom en oplagt chance, Karl-Henrik måtte være alene nu.
Idet han gik ud på kystvejen, så han lygterne fra en bil nordfra. Han skyndte sig endnu engang bandende tilbage til sin bil og knælede ned foran den. Han håbede ikke, at han blev set. Heldigvis holdt han i dækning bag nogle høje fyrretræer tæt ved vejen.
Bilen tog farten af og drejede ned mod gården. Han så efter den, men nu var der kun de to røde baglys, og bilen forsvandt om på den anden side af gården. Den lignede Laurits´ Ford. Men hvad lavede Laurits helt herude? Hvis det var ham.

Thomas vovede sig frem igen. I det samme lyste det op fra syd. Igen en bil på vej. Han bandede igen. Ville det aldrig stoppe? Man kunne lige så godt køre hjem igen med den trafik eller også gå over og få det plafferi overstået. Ned bag bilen.

Den kørte langsomt forbi. Var han blevet set? Siddende her med en skarpladt pistol på hug ud for en nedlagt gård.
Det kunne være en tilfældig politivogn.

Det var ikke politiet.
Bilen kørte sindigt ned på grusvejen og op til gården.
Det var så den tredje, der aflagde gården besøg på dette tidspunkt.
For fanden. Var der generalforsamling i aften eller hvad?

25
En gammel mand steg ud. Han havde aldrig fået set, hvad uddeleren lavede på hans gård. Han var kørt forbi et par gange de sidste par uger og havde opdaget lyset derinde og tænkt, at det kunne være hyggeligt her op til jul at se alle uddelerens juleting. Men han ville på den anden side ikke forstyrre, selv om han var ejer og udlejer af gården.
I aften var hans nysgerrighed blevet for stor.
Laurits havde spærret øjnene op, da han i formiddags havde fortalt ham om udlejningen.
- Er du klar over, far, at det er uddeleren fra MultiBrugsen, ham med bilen?

Det huskede han ikke lige og blev da også lidt forskrækket. Det hele blev jo ordnet i telefonen. Og checken var god nok. Han havde hele tiden troet, at det var uddeleren fra Vesløs. Han syntes så bestemt, at han havde sagt Vesløs.

Han stillede bilen. Det var i laden, der måtte være aktivitet, for det var der, lyset kom fra.
Han tændte sig en smøg og gik med sin stok langsomt hen til døren og tænkte på, at konen i gamle dage altid sendte ham over i laden, når han skulle ryge. Han åbnede døren.

 

26
Thomas´ svovlende eder blev brat afbrudt af braget.
En ildsøjle med paddehattesky på 30-40 meter stod op i luften over gården. Eksplosionen var så voldsom, at Thomas næsten mistede hørelsen og blev slynget ned i grøften af trykbølgerne. Der var flere brag lige efter. Da han rejste sig igen, brændte ikke alene laden derovre, men også hovedbygningen.
Det brændte simpelthen som en gas- eller bombeeksplosion, så voldsomt så det ud. En ild-tsunami.
Thomas stod med åben mund og øjne som tekopper og gloede bare. Al tankevirksomhed var i øjeblikket standset. Der gik adskillige sekunder, inden det gik op for ham, hvad der var sket.

Han havde da vist været umådelig heldig sådan tilfældigt at have forladt den gårdsplads.
Skulle man gå derover og risikere at blive genkendt med en pistol? Eller skulle man hurtigt køre sin vej og lade sårede mennesker i stikken?
Han tog et skridt frem og et tilbage, inden han skyndte sig at sætte sig ind i bilen, vende den og haste tilbage til Hanstholm med sømmet i bund. Der ville ikke være levende mennesker inde i den lade, som ikke mere var lade, men et Sct. Hansbål ved juletid.

Uden for byskiltene fik han omsider hold på tankerne og holdt ind til siden. Han standsede motoren og lænede panden mod rattet. Så kiggede han ud ad vinduet og så skæret mod den sorte decemberhimmel.
Der gik vel en fem minutter mere, inden de første udrykningskøretøjer larmede i det fjerne.
Han startede bilen igen og kørte langsomt hjem. Hænderne rystede og havde svært ved at holde på rattet.

Pistolen blev gemt væk, så snart Thomas var nået hjem. Han stod lidt med den i hånden, inden han låste den ind igen. Tænk, så tæt var man altså på at blive morder. Så enkelt.
Ikke engang det lykkedes. Det ondeste af alt magtede han heller ikke. Spejlet i entreen viste et par opgivende og triste øjne.

Man burde være glad og lettet, for det første var man ikke blevet morder alligevel, for det andet var ham, det skulle gå ud over, med al sandsynlighed død alligevel, sprængt til atomer. Hvad der så end var foregået der i den lade. De andre mænd, der kørte ud og ind, hvem var de, og hvilken rolle spillede de? Og hvorfor var laden sprunget i luften?

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer