Kom nu frem med optimismen: Solen skinner altså! Himlen er blå altså!

Trods glæde over fase to er mange stadig utilfredse med forløbet.  Hvad kan man gøre ved det?

Nationalpark Thy er et frirum for afslapning, rekreation, opladning! I modsætning til healere, sundhedsapostle og andre helsetilbydere er det helt og aldeles gratis at komme her! Og du behøver ikke engang at bestille tid!

En kvindelig(?) bilejer med sans for forårets charme har fået sin bil omlakeret i kirsebærtræfarve. Bare for at gå foran med godt humør!

Det nytter altså ikke noget at lade sig overvælde af tristhedens mørke skygger, når nu foråret med ret stor sikkerhed er på vej. Fase to i genåbningen af Danmark er snart rullet ud, og den alene burde nok få humøret lidt opad. Alligevel kan de fleste af os beherske sig.

Uanset bekymringerne på alle planer skinner solen oven over skyerne, træerne fyldes med blade og for nogles vedkommende med blomster, og den friske luft i skoven og ved havet er garanteret virusfri. Lad derfor optimismen og det gode humør skylle ind over dig, mens du går en tur ved det mægtige Vesterhav eller i vores formidable Nationalpark Thy og diskuterer stort og småt med din makker. Alt peger på, at det på et eller andet tidspunkt bliver "normal" hverdag igen. Med de seneste tiltag fra regering og Folketing er vi på rette vej.

Inden vi helt er der, hvor vi var før, kan du måske nyde vejret og naturen i bevidstheden om, at vi er fælles om og i krisen. Det er da ikke så lidt endda!

Med kvinder kan man under frokosten ved Vandet Sø diskutere alt muligt og dermed blive i godt humør. Det kan dog ikke anbefales at diskutere politik, som de i almindelighed slet ikke har forstand på. De bliver bare sure.
Og så er det hele ødelagt.

Thisted Kommune har sans for det praktiske og nu opsat affaldsbeholdere som her på Foreningsstien i Klitmøller. Her kan du aflevere mismod og dårligt humør og komme af med skrottede, fejlslagne meninger og dermed straks selv få sat humøret op. Beholderne tømmes hver uge.

Andre indlæg, du vil synes om:

1
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
anne b.
10. maj 2020 15.02

Jeg synes hun ligner en jeg kender