Porto tilbyder ta-med-mad (på engelsk: Take away)

Figo byder velkommen!

KlitPosten.dk og THYposten.dk har sat sig som opgave at finde ud af, hvordan man kan spise godt ude, når nu alle restauranter er lukkede. Denne aften skal det være noget særligt; vi skal nemlig fejre noget, så det skal ikke bare være hverdagsmad. Vi havner på Porto. Porto kan både betyde portvin og havn. Vi tror nok, det er havn.

Restaurant Porto ligger så tæt på havnen, som man kan komme. Ejeren, Faridoon Figo Stanikzai, stammer fra Afghanistan og hedder i daglig tale bare Figo.

Han står selv for aftenens mad og udlevering; en almindelig onsdag aften i coronatiden.

Restaurant Porto er sådan et sted, man har lyst til at besøge igen. Ikke bare fordi maden er god, men også fordi Figo er en venlig og hyggelig vært med masser af lune og godt humør.

Vi har fra menukortet valgt:

Oksefilet............................... 249,-

Med 250 grams brasiliansk striploin, gulerødder, broccoli, kartoffelbåde og bearnaisesauce

Alt pakkes fint ned i alufoliebakker med varmekonsistente materialer og sat i poser, der er nemme at tage med.

Maden er klar

Den brasilianske oksefilet er fortræffeligt stegt, medium, som vi bad om. Det er en stor bøf (250 grams brasiliansk såkaldt striploin (forklaring forneden)), som man kan blive mæt af! Kødet er ikke så mørt, at det kan "tygges med øjenbrynene", som det hedder med en slidt kliché. Men det skal godt kød heller ikke nødvendigvis. Der må gerne være lidt kant, så kniven og tænderne har noget at gøre med. Den er meget saftig og særdeles velsmagende.

Kartoffelbådene er et godt alternativ til pommes frites, smager fint og passer godt til kødet. Bernaisesaucen burde måske have lidt mere bernaisesmag, men det kan man altid diskutere. Gulerødderne, asparges og broccolien fuldendte en dejlig hovedret. Prisen forekommer rimelig, og så er fordelen ved Ta-Med-Mad, når man for tiden ikke må spise på restaurant Porto, at man derhjemme kan sidde og bælle god vin i sig til købmandspriser.

Billedet er taget sommeren 2020

Fik du læst:

Fik du læst:

Porto har ikke noget med porto at gøre! Besøget i august 2020

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer