le Garage og la Corona

Anders og Bettina Højlund har startet en god forretning i Klitmøller med at sælge kyllinger fra spid, men hvordan ser det ud lige nu?

– Vi er kun en lille biks, og vores koncept er café og takeaway. Corona har forenklet den proces, for cafeen er skåret væk, siger Anders.

– Vi håber naturligvis, at det bliver for en kortere periode. Cafélivet er det sociale liv, som vi har lært at sætte pris på fra tidligere, og det, synes vi, hører til. Vi har hygget os og haft nogle gode timer der. Nu er den del borte. Ærgerligt, men nødvendigt.

– Hvad angår fremtiden, er vi knap så følsomme over for manglende tyske turister, så hvis det skulle komme dertil, klarer vi den.

– Mon ikke regering og Folketing melder ud, at der bliver åbnet for cafeer og restauranter, men på andre vilkår end dem, vi kender. De sædvanlige: Færre gæster med større afstand og nul buffet og ekstrem håndhygiejne. Lad os se!

Andre indlæg, du vil synes om:

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *