Leif Svante: Team Rynkeby på Touren

1.900 danskere deltager på en 1.440 kilometer 7-dages cykeltour fra Danmark til Paris i det, der kaldes Team Rynkeby.

Det er startet i sin tid med nogle ansatte fra Rynkeby Most, der syntes, man kunne kombinere Tour de France-interessen med at indsamle penge til Børnecancerfonden. Sidste år nåede man 62 millioner!

Jeg besluttede at være med i år, efter at en af mine venner flere gange opfordrede mig. Jeg købte mig en dyr cykel (13.000 kroner) i efteråret 2017 og gik i gang med træningen.
Endelig oprandt dagen, hvor vi i samlet trop begyndte Touren til Paris med at mødes i Aalborg.
Den første dag startede med fælles morgenmad på Søgaards Bryghus for alle deltagere, deres familier og venner. Rådmand Jørgen Hein holdt god-tur-tale til os på Aalborg Rådhus.

Derefter kørte vi ud af Aalborg med næsen mod Paris … og fik første punktering allerede efter 2 kilometer. Første dag var ulidelig varm med 31 grader, så vi svedte hele vejen gennem Søhøjlandet. Vi kølede os af med is, men jeg var nødt til at stille mig ind i vores kølebil i et kvarter, da vi holdt frokostdepot – ellers var jeg kogt over.

Vel ankommet til Kolding fik vi om aftenen besøg af Lars Løkke og Bubber – begge gamle Rynkebyryttere – som fortalte lidt anekdoter fra deres ture, ønskede os en rigtig god tur og efterfølgende stillede velvilligt op til billeder.

Hygge efter etaperne: Efter hver etape er der bagsmæk, som vi kalder det. Bagsmækken på vores lastbil åbnes, og der er kolde vand, øl og andre lækkerier. De første par dage kørte vi dog så længe, at vi nærmest var nødt til at sætte os direkte fra cyklen til middagsbordet.

Der er mange frivillige med på vores serviceteam. De cykler ikke, men står for maden ved depoter, reparerer cyklerne både undervejs og efter etaperne, og sidst, men ikke mindst, er der to marshalls på motorcykler, som sørger for, at vi kommer glidende gennem trafikken.

Hver morgen mødes rytterne på de tre hold, som vi kører i, – og dagens opstilling gennemgåes.

Søndag inden Danmark-Kroatien kørte vi med forskellige udklædninger – nogle havde Dannebrog med på cyklerne, mens andre havde sjove solbriller på.

Hver dag uddeles en rød og en grøn snor til at sætte i hjelmen. Den røde snor er en præmie for, hvis man er kommet til at dumme sig lidt undervejs. F.eks fik en af vores marshalls den i går, da han ikke havde fået lagt dagens rute ind på sin GPS og derfor blev væk, … så han anede ikke, hvor rytterne var og kunne derfor ikke hjælpe os.
Den grønne er, hvis man har gjort sig ekstra positivt bemærket på dagens etape.

Depot ved Weserfloden:
Den fedeste historie undervejs har helt klart været kaptajnen bag min Facebookopdatering:

Når en færge midt på en flod i Tyskland laver en 360 graders vending til ære for os, så ved man, at man er med til noget helt specielt.
Ydermere fik vi overfarten gratis for som kaptajnen sagde: “Man kan ikke tage penge for nogen passagerer, som samler ind til børn med kræft!” RESPEKT!

Se video til højre.

Sidste halvdel af turen mod Paris foregik som første halvdel af turen i forrygende godt vejr!

Solskin alle dage og flere dage med temperaturer over 30 grader, hvilket gør, at man hele tiden skal drikke væske og sørge for ikke at cykle ”for stærkt”, så man ri- sikerer at brænde sammen pga. hedeslag eller dehydre- ring. Flere af dagene drak jeg 7-8 liter væske, men skulle faktisk sjældent tisse – så meget svedte jeg i var- men på cyklen!

Torsdagens etape fra Liegé i Belgien til Charville i Frankrig var berammet til 165 km og 1700 højdemeter gennem bjergkæden Arden- nerne. Etapen bød efter 30 km ́s kørsel på den legendariske stigning Mur de Huy. Den 1300 meter lange bakke har en gennemsnitlig stigning på 10%, men en enkelt del af bakken rammer hele 26% i stigning. Det, skal jeg hilse og sige, vender vrangen ud på de fleste deltageres lunger, men langt de fleste kom heldigvis op til toppen, så vi fik den lille sejr med i bagagen.

Vi havde regnet med, at vi ville være inde på hotellet i Charville omkring kl. 18. Desværre havde vi lidt pro- blemer med at finde vej langt ude på landet. Vores GPS ́er mistede satellitforbindelsen, og mobilerne havde heller ikke net. Vi endte med at køre i to timer på grusvej gennem en fransk nationalpark, hvilket på ingen måde kan anbefales.

Men – det fik en ende med et tiltrængt hvil.

Næste morgen var vi klar til de sidste 25 km langs en af Seinens bifloder. Det var en utrolig festlig oplevelse, da mange Rynkebyhold samledes og kørte samme vej, så der blev heppet på svensk, norsk, islandsk, færøsk, finsk og dansk på tværs af holdene. Se video til højre.

Vi sluttede turen af i parken Prairie du Circle Sud, hvor alle holdene trillede ind gennem Rynkebyportalen for sidste gang i 2018. Service-folkene havde sat vores depoter op, så der var lækkerier og kolde drikkevarer til alle TRN18-deltagere, familie og venner som havde taget imod os i parken. Jeg havde den store glæde at både mine børn, men også min søster, hendes mand og et par af deres venner havde fundet vej til Paris. Utrolig dejligt at blive modtaget så hjertevarmt efter 1480 km på ”min gule ven”.

Vi startede måske en ny tradition, da vi byttede trøjer med de andre nordiske hold. Min far- mor var svensker, så jeg fik byttet mig til en trøje fra Malmøs Rynkebyhold. Jeg kunne lige smyge den på, da den kun var i XL, og jeg bruger XXXL i cykeltrøjer.

Mine børn fik den sjove idé, at de ville have rytternes autografer på deres hjemmelavede t-shirts, og de spurgte ryttere var straks med på idéen, da det for flere af dem var første gang nogensinde, at de var blevet bedt om en autograf.

Vikingerne indtog herefter Paris.

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer