Luftkasteller

Da Henrik var ung, kørte han på arbejde i sin NSU Prinz, som han var vældig stolt af, selv om der ikke var installeret rulleseler, og motoren sad bagi. Somme tider var han så heldig, at den smukke Hanne Grethe ville med. Som om det ikke var nok, at hun var slank og smuk, så havde hun til overflod en stor barm. Hun var derfor ret attraktiv for unge mænd, og Henrik var en af dem, der nok vidste, hvorfor mænd var udstyret med to hænder.

Henrik spekulerede en del nætter på, hvordan han dog kunne angribe dette vidunderlige væsen, som Vorherre havde forlenet med tre så tiltrækkende karakteristika: én skønhed og to bryster.

En morgen, hvor Hanne Grethe havde en ret stram trøje på og godt ville køre med på arbejde, gik Henrik i aktion. For en ung, drægtig mand i sin bedste alder var fristelsen over at se to så markante buler næsten mere, end loven kunne forbyde.

Pludselig bremsede han op, mens han strakte højre arm og hånd ud til siden i -om man så måtte sige- brysthøjde, mens han råbte:

-Pas på!

Hanne Grethe fulgte naturligt nok inertiens lov og blev kastet frem, hvorved hendes pragtbryster ramte Henriks hånd, der hulede sig beskyttende omkring dem.

Et eller andet gik galt, og om det var Henriks energiske krammen med højre hånd eller kastet fremad, vil nok aldrig blive opklaret. Sikkert er det imidlertid, at sammenstødet med Henriks hånd fremkaldte en temmelig flad fornemmelse hos ham. I stedet for en moden håndbold følte Henrik klart og tydeligt en pandekage. Kort og godt havde den smukke Hanne Grethe mere luft end hud og fedt i BHen og et noget fladere brystparti end først antaget.

-Det må du undskylde, sagde Henrik forvirret over det, hjertet var fuldt af:

-Der løb et bryst ud foran bilen!

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *