Jens Vangsgaard: Jeg kom til Klitmøller …

Debat

Jens Vangsgaard

 

I 2004 flyttede jeg til Klitmøller efter 40 år som landmand og 4. generation på slægtsgården ”Gadegård” i Næstrup, 5 km syd for Thisted.

Jeg kom fra landet til byen ved havet. Og hvorfor ville jeg så bo i netop Klitmøller?

Jeg havde oplevet Klitmøller som en spændende by, da jeg som vurderingsformand i 90erne i mange år jævnligt kom i byen og mødte mange mennesker, som jeg fik en snak med om løst og fast. De var glade for deres by, bortset fra problemerne dengang med de mange surfere, der en overgang fyldte rigeligt, problemer, som siden med mølboernes besindighed og fremsynede surferes indstilling er blevet løst, så surferne, Cold Hawai og de mange iværksættere og unge tilflyttere, der er fulgt med, i dag er en integreret del af Klitmøller og årsag til byens fremgang og stigende befolkningstal.

At der så mangler boliger til de mange unge mennesker, er en helt anden sag.

Og så havde jeg oplevet Klitmøller som et godt sted at blive gammel med Klitrosen, oprindelig bygget af og til mølboere, forbeholdt de svage ældre i byen, og derudover et aktivt samlingssted for alle byens pensionister. Et sted jeg troede, jeg skulle tilbringe mine sidste år.

Men hvad skete: først nedlagde Kommunen skolen i Klitmøller, så ændrede de Klitrosen, så den nu ikke længere er for mølboer, og pensionisterne kunne ikke længere have deres mange aktiviteter der.

Da talrige møder med politikere og socialforvaltning ikke medførte en løsning på pensionisternes problemer med et mødested, blev Aktivkomiteen nedlagt. Derefter gik nogle pensionister selv i aktion og dannede ”De frie pensionister” som nu har aktiviteter forskellige steder i byen. Og efterhånden er den låste situation med Klitrosen også blødt op, så der nu er dannet en ny Aktivkomite, der Ikke ser sig som en konkurrent til De Frie Pensionister, men en hjælp for de nuværende beboere på Klitrosen og håber, at de ældre i Klitmøller også får lyst til at bakke op om deres arrangementer.

Med hensyn til fremtiden for Klitmøller er det mit håb, at alle gode kræfter og foreninger i Klitmøller vil finde fælles fodslag og lægge pres på kommunen med henblik på nye boliger, renovering af Ørhagevej mod øst (som allerede var planlagt, da jeg i 2004 flyttede herud) og en sikker skolevej for børnene.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer