Om undervisning i IT – i gamle dage

 

Redaktøren skriver:

I 1983 fik jeg lov til som lærer at undervise i EDB, elektronisk databehandling, som det hed dengang. Vi lejede en orangerød computer, en såkaldt datamat, der kunne programmeres i Comal 80 eller blot Comal. Der fulgte en skærm i orange skrift med. Ingen grafik, ingen farver, kun orange.

Jeg havde et lille skarpt hold på 8 elever, der alle sammen med mig stirrede på denne vanvittigt interessante skærm. Vi lavede små programmer i Comal80, sådan nogen der stak gangestykker ud og den slags. Jeg fik efterhånden fat i mere avancerede programstumper, også nogen der kunne holde styr på medlemmerne i en forening, og som ovenikøbet kunne fremvise et regnskab. Vi var begejstrede. Især regnearket kunne bruges til mangt og meget. For vi fik faktisk lov til at købe det program, der hed Framework, som kombinerede tekstbehandling og regneark.

Da året var ved at være forbi, søgte jeg om at få lov at fortsætte. Det var her, at forstanderinden rejste sig og indigneret erklærede, at hun var modstander af det der EDB, der kun var fremmedgørende.

– Vi går glip af samværet, vi går glip af hinanden, vi bliver fremmedgjorte i en grad, verden ikke har set før, fremsatte hun. Og derved blev det.

Jeg rejste fra skolen og kunne herefter indføre det EDB, jeg gerne ville, fordi jeg blev forstander.

Siden besøgte jeg min gamle skole, og se, der havde de ordentligt fremmedgjort alting. En fløj af værelser var blevet nedlagt til fordel for en masse computere, som eleverne kunne muntre sig med, og på kontoret flød det med den slags maskiner, og lærerværelset svømmede i samme slags.

Det er så tid at gøre status. Er vi mere fremmedgjorte i dag end tidligere? Er der gået nogle værdier tabt i alt det her? Svaret blæser i vinden, for hvordan finder man ud af det?

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer