Middag til fem

Novelle af Ina Ravnkilde

Nu hun boede alene, blev måltiderne enkle, forberedt uden entusiasme, fantasiløse og smagen var derefter.
Tit blev det til havregrød, lidt yoghurt med frugt på, måske en farveløs toast, varm til en forandring, men det mættede ikke, jo maven var mæt…ikke hendes smagsløg, spist foran TV, midt i en mordgåde, skyllet ned med vand…

Denne søndag skulle være anderledes, bestemte hun sig til. Hun ville lade som om der kom gæster til aftensmaden, 4 bestemte hun sig til. Ud i fryseren, som stod med flere tomme hylder, i en enkelt skuffe sprang en dyreryg hende i øjnene. Den kunne bruges, faktisk krævede den gæster. En gave fra en veninde, hvis mand var jæger og de var blevet trætte af dyrekød! Tænk man kunne blive det?
Og så til kogebøgerne, nej ind og google, opskrifter med dyrekød.

Mens hun surfede rundt på internettet, gled erindringsbilleder fra hendes bijobs for år tilbage som kogekone ind over hendes indre spejl. 2 steder var hun fast flere gange om året, hos byens borgmester og den lokale læge. De var begge jægere, så hovedretten var dyrekød, fasaner, ænder, en enkelt gang vildsvin skudt i Polen.

Hun blev værdsat, blev hentet og bragt, der var kaffe og en lille en, cigarer ad libitum og resterne fik hun med hjem, god løn og hun blev kaldt ind til bordet og fik ros.

Et stille suk slap ud og duggede skærmen. Billeder af tallerkner med kød, pyntet med alverdens kulørte grønt, flimrede forbi og så slukkede hun for skærmen. Hun ville selv.
Selve ryggen kræver ikke meget. Lidt bacon lagt henover, krydret med en blanding af knust enebær, salt og peber, revet citronskal og koriander. Kort stegtid, så den stadig er rosa indvendig.
Sovsen! Nej ikke den rødvinssovs hun var berømt for ,og ingen fik opskriften på. Noget nyt. En ekstra kop kaffe og frem med notesblokken.

Lidt bacon brunes med det afpudsede kød fra ryggen… gulerødder og blegselleri i ganske små tern tilsættes. Det simrer og så tilsættes rødvin og kalvefond. Koges ind og koldt smør piskes i før serveringen, så det bliver til sauce, ikke sovs.
Bagekartolfer skrælles og koges møre med afskallede skalotteløg. De moses sammen og smages til med salt, rigeligt smør og kogt fløde.

Hun er simpelthen nødt til at hente en småkage til kaffen, hendes tænder løber allerede i vand.
Og så til det grønne. Rosenkålsblade dampes skånsomt i vand og smør. Tyttebær, trækker i sukkerlage en times tid inden serveringen.

Og hvilken fryd at køre i Brugsen og købe det hun mangler. Kommer i tanke om at hun ikke fik sat sin bøjle i overmunden inden, hun må smile med lukket mund og det gør hun så. Intet kan ødelægge hendes glæde og forventning.

Hun flyver rundt i køkkenet, dækker bord til 5 i stuen, finder en blomst fra krydderurtebedet, så dufter det også, en flaske rødvin bliver iltet og så er der serveret…

Hun synker sammen på en stol i køkkenet, træt men forventningsfuld, glæder sig til at spise sammen, nyde maden, skåle og få mættet maven, ensomheden og – og så…

Nabokonen banker på døren.
– Undskyld kan du låne mig lidt rugbrød og mælk, min datter og søn er dukket op og jeg har intet i køleskabet. Her lugter helt fantastisk, hvad har du gang i?
– Middag til fem, jeg mangler bare gæster…

Sønnen får en cola og prøver forsigtigt at smage…

– At sige nej tak til det måltid ville være en fornærmelse siger nabokonen og så får hun får middag til fem med hjem.