Mikronyheder: Jeg tror ikke, jeg bliver dyrlæge

Kære læser! Måske er du også indimellem træt af de store nyheder? USA, Putin, EU, Kina, Belarus - gennem eksperternes briller oplever vi den store verden. THYposten.dk vil bringe alternative komplet uinteressante og meget små og trivielle nyheder. Hanne Havgasse tager os med ud i dette mikrokosmos.

Vincent er lige fyldt tre år og har ændret en smule på sin fremtid.

– Jeg holder nok stadig fast ved at blive landmand eller måske godsejer. Jeg har jo hidtil syntes, det skulle være med køer, heste, får, geder og og og …
– Men en dag, da jeg var i marken for at opdage, hvordan det er med de dyr, stod jeg netop over for nogle temmeligt agressive geder. Det gjorde mig betænkelig. Min bedstemor viste mig, at man bare skulle holde hånden med foderet hen til dem, men det skulle jeg ikke nyde noget af. Se bare videoen fra THYpisk Film.

– En John Deere kan jeg klare, men sådan en vred ged er ikke til at spøge med. Jeg gad ikke den ged. Jeg vil ikke være dyrlæge, hvilket min far prøvede at presse mig til. Det har jeg meddelt ham, så nu er den ged barberet.

– Man kan jo maskinbesætte gården og nøjes med det, der kan gro i jorden. Vi behøver ikke dyr. Mig og min kone. Elisabeth fra børnehaven. Vi er enige om, at hun tager sig af det huslige, så skal jeg nok klare alt det andet. Terminer, forsikringer, motordefekter, og hvad har vi.

– Der skulle være en ged her, men om jeg kan få den ud, ved jeg ikke. De siger, det er præstens ged.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer