Mona Lisa Olsen: Gintberg griner meget og er ikke sjov

Mona Lisa anmelder radio- og TV-udsendelser. Hun ligger naturligvis under for KlitPosten.dks projekt med at benytte danske ord og ikke engelske eller amerikanske.
Billedet af hende er malet af en fyr, der hedder Leonardo. Hun mødte  ham på Stalden i Klitmøller. Han var længe om at male hende og tog hende med på sine rejser rundt i Europa nogle gange. Det blev hendes fyr, der var surfer, noget knotten over. Han sagde, at hun skulle vælge mellem ham og Leonardo. Så slog han sit surfboard ned i jorden. Hun trak på skulderen.

Gintberg er kendt for at være morsom. Af en eller anden grund er han det ikke i DRs nyeste serie.

Carsten Eskelund fyrer vittigheder af,

og Jan Gintberg griner

Foråret 2020 blev mildt sagt "forår horribilis"! I coronaens skygge lukkede Danmark ned, og danskerne gik i hi. Eller ... ikke helt. For i krisetider finder mennesket ofte sine mest innovative sider frem. Derfor lister de to komikere og kammerater, Jan Gintberg og Carsten Eskelund, ud i det afsprittede Danmark for at forsøge at opsnuse nogle af de nye, skæve, kreative og entreprenante ideer, der er piblet frem. Med håbet om også selv at komme på nye brugbare tanker undervejs.

Sådan skriver DR selv om serien på DR.DK. Det tegnede godt, konceptet. Med to så erfarne og professionelle komikere kan det kun gå godt.

Men det gør det ikke. Noget er gået skævt. Jan Gintberg er kilometer fra at være den person, der underholder os så godt i sine "Gintberg på kanten". Måske fordi han der er alene og skaber humoren. Her sidder han for det meste bag rattet og skrupgriner ad Eskelunds forsøg på at være morsom. Det falder til jorden, og man sidder og glor undrende på skærmen: Hvad griner han dog ad så meget og så længe?

Titlen er god. Det er nok det bedste, der kan siges om den serie.

Her arbejder de i marken …

… mens Gintberg griner igen og igen

Har du læst:

Har du læst:

Der er rod i navneskiltene hos DR. Måske har de fyret den forkerte tekniker?

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer