Når et firma vil reklamere for et produkt, bliver de nødt til at sætte sig i seerens og køberens sted. Hvad lægger en mand vægt på, når har ser en bilreklame? Hvad forestiller en kvinde sig, når hun skal købe en alarm til huset?
I hvert fald ikke at en pige, der taler med en så udpræget lillepige-kunstig stemme, skal kunne få hende interesseret. Og i hvert fald går det slet ikke, hvis en bil skal sælges, og reklamespeakeren taler totalt kunstigt og unaturligt. Den bil har ikke en kinamands chance. Nå, kender du ikke den? Så er det, fordi du er under 30. Det er en gammel måde at sige på, at noget er temmelig umuligt. Ikke helt, men … temmelig.
Hvorfor lader reklamebureauerne ikke voksne mennesker tale et naturligt og ordentligt dagligdags sprog? Selv når det er udenlandske reklamer, der er synkroniseret, behøver speakeren da ikke at tale barnesprog til os seere. Det føler jeg mig en anelse krænket over. Er vi seere dumme i nakken? Kan vi ikke købe en bil uden at få en umoden lillepigestemmel indover?
Det er endnu mere uforståeligt, at de firmaer, der bestiller og betaler dyrt for disse reklamer, ikke forlanger andet og mere end dåsesprog.
Må jeg få Finn og Jakob tilbage? Ja, dak!
Vi prøvespiser og anmelder forskellige spisesteder i Thy. I aften gælder det restaurant Porto på havnen i Thisted
Klitmøllers berømmelse får nu visse konsekvenser …
Det skulle være ganske vist: Klitmøller skal ikke længere hedde ...
KIF mod Midtthy: Ingen gættede det endelige resultat
Her er Gunnar Dengangs reportage fra kampen mellem Klitmøller og ...
En af årsagerne til unødig brug af tomgang påstås nu fundet
Hvad er forklaringen på, at nogle bilister ikke gider dreje ...
Enig – den værste reklame jeg kender er en, hvor man vil forklare mig om lakridsens lyksaligheder – kan ikke huske hvilke firma og hvilket slikmærke – den er simpelthen så ringe, at der zappes så snart det første billede kommer på skærmen.