Mona Lisa Olsen: Vilde Vidunderlige Danmark

Mona Lisa Olsen

Mona Lisa anmelder radio- og TV-udsendelser, som hun selv udvælger. Nogle kan hun lide, andre ikke, og nogle gange bliver hun glad overrasket, andre gange bliver hun deprimeret. Hun ligger naturligvis under for KlitPosten.dks projekt med at benytte danske ord og ikke engelske eller amerikanske.
Billedet af hende er malet af en fyr, der hedder Leonardo. Hun mødte  ham på Stalden i Klitmøller. Han var længe om at male hende og tog hende med på sine rejser rundt i Europa nogle gange. Det blev hendes daværende fyr, der var surfer, noget knotten over. Han sagde, at hun skulle vælge mellem ham og Leonardo. Så slog han sit surfboard ned i jorden. Hun trak på skulderen.

Glimrende dyreserie, men …

noget er arrangeret!

Danmarks Radio bringer dramaet lige ind i stuen til dig. For der sker ting og sager ude i den hyggelige Nationalpark med den skønne natur. Ting og sager, der er værre end de værste krimier som Barnaby, ja, værre end "Forbrydelsen". Nogle af scenerne er arrangeret med eksperters hjælp og tamme dyr, men det gør DR selv opmærksom på, så det er i orden, at vi snydes lidt, for eksempel når en tam ørn får kamera monteret på ryggen.

Dyr er ikke onde. De nyder ikke at flænse, hakke eller bide andre dyr ihjel. De gør det for at overleve. Det fascinerende ved serien her er, at vi får det helt tæt ind på livet. Vi ser, når ræven sætter tænderne i en mus, eller musvågen gør det samme eller myrer i myriadevis fortærer en skarnbasse. Som tilskuer bliver man grebet af dramaet, et drama vi almindelige skovkrabber kun sjældent ved noget om.

Nu skulle man tro, at med Lars Mikkelsen som kultisk kommentator på store danske emner ville alt være i orden. Men den får desværre lidt for meget, fordi baggrundsmusikken er buldrende, bizar, brølende og sådan stort set unødvendig eller i hvert fald påtrængende. Dramaet er stort nok i sig selv også uden musik; jo, en smule  musik måske; men her kammer det helt over, så man blæses bagud i stolen. Din udsendte skovbesøgende har aldrig hørt andet end vindens susen i trætoppene, fugleskrig eller do. fløjt. Aldrig har der stået et symfoniorkester og tordnet løs. Aldrig, siger jeg bare. Hvad siger tilrettelæggerne selv?

En tilrettelægger forklarer om musikken. "Beskeden lyd"?? Hvor skulle den være, om jeg må spørge …

Ikke nok med det. Men seriens tilrettelæggere kan heller ikke modstå fristelsen til at menneskeliggøre dyrene. Han ligger med hende og har opdaget, at der er en anden "bejler", og en voldsom kamp begynder. Eller hvalpene leger, men de er forsigtige, for de ved godt, farerne lurer. De ved godt?? "… et lille rålam ligger hjælpeløst …" Må jeg være fri! Dyr klarer sig på instinkter, og der er absolut ingen grund til at disneygøre dem.

På den måde taber serien med sin svulstige musik og menneskeliggørelse en del på gulvet.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer