Nu offentliggøres salget af Café Stalden og alle bygningerne

Staldbrikkerne er faldet på plads. De gamle campingpladsbygninger på Vangvej 16 bliver solgt til Rasmus Busch og Mikael Konradsen, som har fået meddelelse om, at kommunalbestyrelsen med stort flertal har valgt deres afgivne tilbud som det bedste.

Rasmus Busch kan løfte opgaven

Mikael Konradsen har taget endnu et skridt

- Det er vigtigt for mig at jeg rammer så bredt et publikum som muligt og samtidig får lavet et tilbud som både de vante brugere, men også nye brugere af Stalden kan se sig i, siger Mikael Konradsen, der sammen med Rasmus Busch bliver de nye ejere.

- Jeg har faktisk temmeligt store ambitioner for stedet og håber at lave det suverænt fedeste sted i Thy, med en scene, hvor vi kan arrangere musikaftener og Stand Up, eller hvad der nu måtte kræve en scene.

– Så jeg vil bevare så meget som overhovedet muligt af det "gamle" Stalden, men samtidigt supplere med et tidssvarende touch, som skal passe ind i Klitmøllers kreative ånd. Til det har jeg allieret mig med Morten Kristensen fra Hanstholm Madbar, Kennet Bøgehøj og Kristian Kjøller. De suverænt dygtigste på netop det område.

– Og så skal vi have fundet den helt rette til at forpagte Stalden og videreudvikle den i version 2.0.

Rasmus Busch har professionelle lederevner inden for byggebranchen og skal stå for otte lejligheder, fire i vestfløjen, fire i nordfløjen. Endvidere er der tænkt tanker om sydfløjen.

– Men vi tager et skridt ad gangen, mener Mikael.

Nu kommer der igen succesfyldte arrangementer

Måske vil spillestedet og værtshuset komme til at se lidt anderledes ud end den gamle stald

- Med hensyn til lejlighederne så er det os meget magtpåliggende, at de bliver lavet som faste lejemål. Og altså ikke som ferielejligheder. Vi vil søge om dispensation til netop dette.

– Her forsøger vi at ramme bredt, men selvfølgelig med forståelse for at vi lever i Cold Hawaiis hovedstad og derfor har en del vandsportsudøvere boende. Det bliver lejligheder i forskellig størrelse. Vi synes, det er ærgerligt, at de unge - og ældre - ikke har ret mange muligheder for at bo til leje herude. HFerne er ofte nødt til at flytte herfra, når de er færdige med studiet, selvom de ikke er færdige med Klitmøller.
– De ældre tør ikke sælge deres for store huse af frygt for, at de ikke kan finde noget at bo i. Det ønsker vi at gøre noget ved.

Foto fra december 2020

Foto fra december 2020

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer