Nu tilbyder SPAR Klitmøller indendørs fodbold i Danmarks-klasse!

Mikael Konradsen fra SPAR Klitmøller har fået en god idé. Han vil i samarbejde med lokale foreninger arrangere indendørs fodboldstævne i Hanstholm til jul. Ikke bare et almindeligt stævne. Næ, det skal være Danmarks største indendørs fodboldstævne. Hverken mere. Eller mindre. Se pressemeddelelsen fra Kenneth Corell, Halinspektør

 

Danmarks største indendørs fodboldstævne

Over 100 frivillige er nødvendige for at kunne udføre hele arrangementet. Det er Hanstholm Idrætsforening med til at levere. Plus hallerne i Hanstholm. Førstepræmien bliver 30.000 kroner til de seks spillere.

Sådan er den officielle pressemeddelelse:

”COLD HAWAII INDOOR BY SPAR KLITMØLLER”

Lørdag d. 18. december 2021 danner Hanstholm Hallerne rammen om Danmarks vel nok største indendørs fodboldturnering.
En samlet præmiesum på hele kr. 60.000 skal sikre, at nogle af kongerigets bedste fodboldhold melder sig til denne turnering, som bliver et brag af en én-dagsbegivenhed.
20 hold skal kæmpe om ære og hæder og i sidste ende blive kåret som:
”Cold Hawaii Indoor By Spar Klitmøller Champions" samt en første præmie på kr. 30.000!
Der vil være fanzone og barer opstillet gennem hele dagen.
Og hvornår starter tilmelding til denne episke turnering, som i øvrigt vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed?
Tilmeldingsstart er fredag den 27. august. Nærmere info om dette senere.
Så går du / I og drømmer om noget stort? Så sæt kryds i kalenderen, for………………

Det bliver stort – det bliver kæmpestort.

Fik du læst:

Fik du læst:

SPAR Klitmøller præsenterer rødvinen Tator den Yngre

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer