Om at føle sig ensom (3)

Ifølge Ældre Sagen føler 50.000 ældre over 65 år sig ensomme. Omsat til almindelig snak betyder det, at der er alt for mange, der føler sig isolerede, som går rundt og er alene, som måske kan kalde sig udstødte eller i hvert fald forbigåede og under alle omstændigheder ikke er en del af det almindelige, sociale fællesskab.

KlitPosten.dk vil gerne kaste lys over et af de tabuemner, vi sjældent hører om.

P har sin historie:

– Jeg har været alene her i huset i to år nu. I begyndelsen havde jeg en del selvmordstanker, for hvad skulle jeg leve videre på? Mette var jo død og borte, og jeg kunne gentage i en uendelighed: Aldrig mere. Aldrig mere.

– Lige nu går hverdagene af sig selv. Fra morgenens kaffe, alene, over frokosten, alene, til aftensmaden, alene.

– Jeg går da i byen af og til, skal jo handle og den slags, men jeg har faktisk ikke lyst til nogen ting. Flere instanser har rendt mig på dørene; på den ene side er jeg glad for, at nogen bekymrer sig; på den anden side ved jeg ikke helt, hvorfor de gør det. Som pensionist er man nul og niks. Som enlig mandlig pensionist er man minus 0 og niks.

– Forstår du, livet var engang stærkt og frodigt og fyldt med glædelige overraskelser - af og til sørgelige. Nu ved jeg stærkere end nogensinde, at livets pris er livet. Man dør på et tidspunkt.

– Dyr har instinkter, men mennesket er en skabning, der kan tænke. Den gave er i virkeligheden tvivlsom. Den betyder for mig, at det er snublende nært at antage, at livet er en farce. Et spil, spillet for ingen. Vi leger, at livet er betydningsfuldt, at det har værdi. Men det er et sandskorn i ørkenen.

– Jeg tænker på døden som det, den var, før jeg blev født. Ingenting! Intet! Det sætter for alvor livet i perspektiv. Herregud, de 77 år, jeg har tilbagelagt, kommer ikke igen. Det viser sig nu, at alt, jeg har oplevet i de foregående år, har været nyttesløst. Alt det, min kone og jeg har oplevet, er blæst ud over havet. Vi har ikke børn, og min nærmeste familie, blandt andet en bror, er alle døde. En overgang fejrede vi jul sammen med min bror og hans kone, det var hyggeligt. Men altså kun en scene i dette absurde stykke teater, de kalder livet.

– Jeg er misundelig på alle dem, der har en religion, der kan forklare alt mellem himmel og jord. Jeg kan ikke forklare noget som helst. Når jeg er død, er jeg død. Min bror troede, at når han døde, ville han få alt forklaret og beskrevet. Ha. Det er fanme løgn, sagde jeg til ham. Men prøv det nu og send mig så en mail. Ja, dengang var jeg kæphøj. Nu er jeg bovlam og en gammel krykhusar, der ikke længere har noget at leve for.

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *