Om at tro eller ej (KK)

KK er en midaldrende kvinde, blandet uddannelsesbaggrund, joberfaring i både private virksomheder, det offentlige og nu selvstændig erhvervsdrivende, single, uden børn, men med hunde. Moderne nomade (har flyttet meget rundt), nu bosiddende i Midtjylland. Jeg er i øvrigt fan af næstekærlighed, og det behøver man ikke en religion for at benytte sig af.

Har du kommentarer direkte til KK, kan redaktionen videresende din mail. Skriv blot til

I en serie artikler udtaler forskellige personer sig om deres religiøse tro eller ikke-tro. Hvor nuanceret ser vi på det religiøse? Hvor stor en rolle spiller det for os?

KK

Jeg har mange gange opsøgt den danske folkekirke for at finde en måde at komme til at tro på gud på. Både herhjemme, men især i udlandet. For jeg vil rigtig gerne tro. Jeg tror, det kan give en ro i livet, som ellers kan være svært at finde selv. Tænk, at kunne sige, at der var guds vilje, at et eller andet skete. Og så mene det!
Ikke kun det at tro på en gud, men også hele fællesskabet omkring det kan sikre, at man ikke føler sig alene. Det har jeg gjort rigtig mange gang i livet – følt mig alene. Nok mest fordi jeg VAR alene. Og jeg kan godt se fordelen ved at være sammen om noget, der er så forankret, som en religion, for så er man sammen om noget, hvor rammerne er givet på forhånd. Det bliver så bare også et meget stift system. Se bare på en gudstjeneste i den danske folkekirke – præsterne har kun frihed i selve prædikenen til at give udtryk for noget som helst personligt. Der skal ske bestemte ting på hver eneste søndag. Jeg er gode venner med en præst, som ikke virker til at være begrænset, men jeg synes det er et meget fastlåst system.
Jeg synes, det er en slags ansvarsfralæggelse at give gud skylden. Både når det går godt og skidt. For, hvis man har lagt et stort arbejde i f.eks. en uddannelse, skal man så give gud den kredit for at det lykkedes at komme igennem? Det er jo det enkelte individ, der sidder med næsen i bøgerne dag efter dag for at tilegne sig viden. Eller når der sker naturkatastrofer… hvorfor skal han have skylden for noget, der er naturligt? Der er lige en gruppe mennesker, der er døde fordi de overhørte advarslerne om en aktiv vulkan henne ved New Zealand – men det var jo ikke gud, der lokkede dem derover….
Religion kommer til at minde meget om positiv psykologi, som jeg slet ikke er fan af. For man skal gøre tingene på en bestemt måde for at det virker.
For nyligt mødte jeg en kvinde i en lokal patientforening, og vi udvekslede erfaringer med den sygdom, vi begge er ramt af. Hun sagde, at hun havde haft det godt længe, og jeg sagde, lad os krydse fingre for, at det bliver ved at være sådan. Hertil svarede hun, at hun hellere ville bede til gud og bede hjælp, og foldede sine hænder foran sig på bordet. Der stoppede vores samtale.
Jeg er drevet af naturvidenskaben og kan ikke få den til at forenes med en guddommelig verden. Det bedste er, hvis tingene kan måles og vejes, og aller helst bevises videnskabeligt.
For 16 år siden brød jeg for alvor første gang med traditionerne omkring julen, hvor jeg holdt en juleaften i Danmark uden min familie. Jeg har prøvet at holde jul væk fra Danmark og da var det slet ikke nogen mulighed at være med familien. Men for 16 år siden var det et mere bevidst fravalg af traditionel jul. Det er sket en del gange, at jeg er faldet i alligevel og holdt traditionel jul, men for år tilbage var det slut. Til gengæld har jeg flere gange lavet frivilligt arbejde og skal det også i år. For jeg tager til Spanien for at være på et hundeinternat, jeg har fulgt gennem en del år. Det er anden jul, jeg skal være der og 4. gang, jeg kommer på besøg, så det er ikke fremmed for mig. Sidste år var jeg bare juleaften på et af byens herberger og det var en fin oplevelse. Sidste år var første år, jeg ikke gav julegaver til nogen og fik kun en lille ting fra herberget . Man kan godt sige, at jeg helt har meldt mig ud af julen. Og der er sgu heller ikke ret meget gud i den mere. Det kan undre mig, at kirkerne er så fyldte juleaftensdag og så tomme resten af året. I min optik er det forlorent, men så får præsterne da nogen at tale til for en gangs skyld.
Jeg er i øvrigt ikke medlem af folkekirken…

Andre indlæg, du vil synes om (Tryk på headeren foroven for at få forsiden)

Lukket for kommentarer