Om at være coronaturist i sin egen kommune (2)

Corona giver os mulighed for at udforske egen kommune. Så vi leger turister!

Seks kilometer fra Hundborg mod Vorupør ligger en rasteplads …

… der gror græs overalt. Næsten …

En tur til Vorupør er på dagsordenen, og det er som altid en fornøjelse at bevæge sig rundt i vesterhavsbyen, der har meget at byde på. Efter at have motioneret tilstrækkeligt og nydt det varme strandsand køber vi ta-mad-med-hjem et sted og kører mod Hundborg.

Undervejs er der nemlig en rasteplads, som vi tidligere så i forbifarten. Den ligger en fem-seks kilometer fra Vorupør. Men en anelse skuffet bliver vi alligevel, for den ser noget forsømt ud. Græsset er højt, som var det korn, og bord-bænkesættet har set bedre ud, da det var yngre. Tilligemed har de sidste "beboere" været så uheldige, at de slet ikke har opdaget, at de har tabt både madpapir, ølflasker og noget mad, vi ikke kunne fødevarebestemme, og den slags pynter sandelig ikke et sted, hvor andre formodes at skulle sidde og nyde medbragt madkurv, enten det nu er frokost eller kaffe.

Det var ikke almindelige skraldespande, der var opstillet her, men nærmere en slags papirkurve med et lille indgangshul. Man kan jo undre sig: Helt ærligt, hvor mange slæber kontoret med ud på en rasteplads? Hvor mange aviser, blade eller enkeltstykker papir tror kommunen, at vi skal have smidt i papirkurven?

Andre rastepladser i kommunen er mere velforsynet med både skraldespande og velplejede græsplæner omkring udmærkede bord-bænkesæt. Så hvorfor denne skal se sådan ud, vides ikke.

 

… for der er nogle bare pletter …

… og tidligere gæster har glemt noget …

… så helt skøn er rastepladsen ikke

Fik du læst:

Fik du læst:

Hvordan går det her i Thy med at holde afstand?

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer