"skabet" er fortsat roman her på forsiden. Se nederst. Nyt kapitel hver søndag

Arkiver

Menuen øverst

KlitPosten.dk er en thysk netavis, der er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord.
Kig selv ind og se, om dette sindssygt fucking headshaking eksperiment lykkes!

FORSIDEN er startsiden, når du taster www.klitposten.dk og den, du læser lige nu. Her kan du søge efter, finde og læse tidligere artikler og hygge dig med morsomheder fra sproglige overdrev samt studere reklamer for min forfattervirksomhed. Du kan nederst se antal klik for den aktuelle dag og for et år tilbage.
Når du har læst en artikel og vil se flere, kan det altså ske ved at gå til forsiden.

KALENDER, ARTIKLER, SATIRE, HISTORIER, DEBAT indeholder alle de pågældende kategoriers tekster på bloggen med muligheder for at kommentere. KlitPosten.dk gør opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at artikler indeholdende emner fra eller med KlitPosten.dks sponsorer kan udlægges som reklame.

KONTAKT KlitPosten.dk. Læs OM under kontakten med baggrunden for netavisen.

Forlaget Ordfatter

ORDBUTIK er KlitPosten.dks onlineshop

Her kan du købe bøger og tekster samt donere beløb til KlitPosten.dk.

Dagens klik

  • 386Klik i dag:
  • 238004Klik i 2020:

Antal historikklik

Antal klik 2019:  221.564
Antal klik 2018:  148.389
Antal klik 2017:   10.235
KlitPosten.dk startede 10. dec. 2017

om at blive gammel (fortsat roman, kapitel skifter hver søndag)

8

De bevæger sig i adstadigt tempo ud på Ringvejen. Først skal de passere den nyanlagte rundkørsel, og Peter Christian ved godt, at han skal vente, når andre kører derinde, så han holder pænt stille. De lægger mærke til to biler med unge mennesker i, der bare bliver ved med at køre rundt og rundt efter hinanden uden at gøre miner til at ville forlade den igen.

Runde efter runde tager de, mens en af knægtene sidder på forsædet og skriver et eller andet. Peter Christian kan se, han sidder med en blok og formentlig tæller omgangene.

De unge mennesker kører hujende, dyttende og brølende for nedrullede vinduer.

Laila Kathrine beordrer Peter Christian til at køre, for nu vil hun altså hjem og have sin kaffe, og det skal være nu.

Peter Christian er ikke meget for det trods hang til at gøre, som Laila mener. Han har oplevet en del i sit liv, og han ønsker ikke at lægge sig ud med unge mennesker, der muligvis kan være aggressive. Han kan fra sin soldatertid huske noget med slagsmål bag forsamlingshuset.

Han var altid den, der stod bagerst og opildnede dem, der sloges. Det var og er han bedst til, synes han selv.

 

Men det har Laila Kathrine ingen overvejelser over. Hendes tålmodighed er slut, og hun står ud af Peter Christians gamle folkevogn og stiller sig op inde i rundkørslen. Peter Christian ser ængstelig til, men bliver siddende. Han tænker på at skulle beskytte Laila Kathrine, der er alene og forsvarsløs.

 

Den første brian-bil undviger hende med nød og næppe, men den anden må bremse hårdt op, og en ung mand stikker hovedet ud ad vinduet og brøler til Laila Kathrine:

- Kan sådan en gammel moster se at hoste væk?

 

Moster Laila går hen til ham og hoster ham en gang peberspray lige i ansigtet. For en sikkerheds skyld sprøjter hun kabinen rundt, og især skriverkarlen, der sidder ved siden af med åben mund og store øjne får en ordentlig slat.

Den anden bil er standset efter en rundkørsel mere, og føreren kigger ud af bilen med armen ud ad vinduet og en dreng ved siden af sig.

- Jonas, kom, råber han til drengen og stiger ud af bilen. De nærmer sig Laila Kathrine og de tre skrigende unge mænd. Hvad sker der? Brøler han.

Så stiller han sig truende op over for Laila Kathrine.

- Hvad fanden laver du, mener han at ville have svar på.

 

Hun vender sig rundt mod den nye trussel og sprøjter på ham og giver også lige ham bagved.

Nu er der fem unge mænd, der skriger og råber på mor. Peter Christian er steget ud af bilen; han føler, at han ikke længere bare kan sidde der og se til, men er kommet voldsomt i tvivl om, hvem han egentlig skal hjælpe. Det ligner noget fra en krigsfilm.

Så går Laila Kathrine roligt tilbage til ham og vinker, mens hun meddeler ham, at problemet er løst.

- Så kan du godt køre hjem!

Peter Christian fortsætter lettere chokeret med Laila Kathrine ved sin side. Åh, den kvinde. Hun er en hel Mata Hari, som, han godt kan huske, var spion under 1. verdenskrig. Umiddelbart er der ikke meget spionage over en sådan handling, men han forestiller sig en handlekraftig dame, der ser godt ud.

Han søger at få hende til at indse, at det kunne have gået så gruelig galt for dem begge, men hun forskrækker ham ved at vise overlegen ro.

- De skal ha nogen på frakken, skal de! Eller helst i ansigtet, der virker det bedst. Skabagtige ungersvende! Min nevø tager det i øvrigt med fra Tyskland. Skal han besørge noget med til dig også? Han kan skaffe alt.

 

Peter Christian ryster på hovedet, men kommer til at tænke på, at det måske ikke er så tosset alligevel.

- Unge mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt, skal vide, der er en konsekvens. Det får de ikke i dag, som vi andre fik det. Er du ikke enig?

Peter Christian skynder sig at nikke kraftigt, så hun ikke er i tvivl om hans opbakning. Vejen til hendes hjerte går garanteret gennem hovedet, og han kan ikke hidse sig op over hendes opførsel, hvis det skulle koste ham chancen for at erobre hende.

 

Som han har gjort det i den seneste tid, kører han en lille omvej ad Ringvejen for ikke at køre forbi 5-kilometerstenen på Skolevej. Han sætter hende af på Fælleslykkegade og kører bilen i garage.

Han er dog stadig lidt rystet og ringer efter Egon og pigerne og byder på aftensmad.

Lukket for kommentarer