Rågegave

Hvad er regulering egentlig? Hvilket formål tjener det at skyde rågernes unger? Hvorfor skyder man ikke bare de voksne -, det er vel dem, der sætter ungerne i verden? Vi har besøgt et af de steder i Thisted, der er plaget af råger

Reguleringsjæger Martin F. Poulsen fortæller om det at regulere rågerne:

Fra omkring 5. maj til omkring 5. juni er vi i gang med rågereguleringen i bl.a. Christiansgave.
Vi har faste tidspunkter fra morgenen hvor vi går. Omkring fra 6.30 til 8.00 eller 8.30.
Når vi går og skyder rågeunger, så sker det hvert eneste år, at en død unge hænger fast i grenene på vej ned. Sker det, så kan vi ikke umiddelbart få fat på den.Men, det sker også at den falder ned i løbet af dagen, til frit skue for alle publikummer.
Og vi får jævnligt skudt i skoene (høhø), at vi skyder ungerne og lader dem ligge.
Det vil jeg gerne understrege på det kraftigste : Det er IKKE tilfældet!
Der er simpelthen tale om scenariet beskrevet herover. Det var været en "hænger", som vi kalder det, og så er den faldet ned på jorden EFTER vi er gået, og derfor har vi ikke haft mulighed for at samle den op.
Skulle I se en sådan død unge ligge på jorden, og I har mod på det, så tag den gerne i en svingfjer og deponer den i nærmeste skraldespand.
Rågeungerne, vi tager med hjem, bliver spist hver og en, men en unge, der har hængt i nogle timer i træerne og derefter ligget på jorden i hvem-ved-hvor-længe - er der ingen, der har lyst til at spise.
Ydermere … når vi kommer lidt længere frem på måneden, så husk på, at rågeungerne hopper ud af reden og sidder på de små grene. Og skulle den være uheldig at falde ned, så kan den ikke komme op igen og vil derfor hoppe rundt på jorden.
Det betyder IKKE, at den er anskudt.
Men lad den være - forældrene fodrer den på jorden, og man vil gøre ungen en bjørnetjeneste ved at samle den op.

De voksne råger må ikke skydes. Det har noget med EU og tilladelser at gøre. På få og sjældne lokaliteter kan man få lov, hvis specielle grunde tilsiger det. Ved at skyde unger, kan bestanden reguleres, for ellers ville rågerne oversvømme hele Thisted.

Klik ind på Martins Facebookside og hør ham fortælle om sølvmågerne omkring sygehuset og dilemmaet med at få dem reguleret.

Video >

Se videoen fra Christiansgave.

Kan indeholde stærke scener. Tilladt over 16 år.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer