Muml!

Mona Lisa Olsen

Jeg har set et par afsnit af "Rita". En udmærket familieserie, hvor den gennemgående hovedfigur er en kvindelig lærer med håndfaste traumer tilbage fra barndommen. Forsåvidt glimrende.

Men min interesse svækkes unægtelig af, at jeg ikke forstår, hvad de mumler. Som jyde og halvt italiener er jeg i forvejen stærkt handicappet, når københavnske skuespillere folder sig ud, men det her er hverken Poul Reumert eller Niels Olsen. Her bliver replikkerne jabbet af i en skrækkelig fart og så tilpas lavt, at jeg skal have skruet op for lyden. Alligevel fortaber halvdelen af dialogen sig i tåger.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de siger, og derfor må jeg gætte mig frem til det. Det er i sig selv en udfordring, jeg måske har stor glæde af, meeen …

Jeg foretrækker nok, at jeg både kan høre og forstå, hvad de siger. Ligesom i "Matador". Og ja, jeg ved godt, man kan skrue undertekster på, men det ville være en falliterklæring, synes jeg.

Måske kunne visse mumlende mennesker på TV lære noget af sådan en gåseflok. Her gælder det om at snadre og skræppe højt og tydeligt.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer