Vores vejr

På tysk TV varer vejrudsigten 25 sekunder. På DR varer den 14 minutter. Forskellen?
Tysk TV forklarer med tegnefilm og symboler, hvordan vejrudsigten ser ud i morgen og ugen ud. Nedbør, vind, temperaturer. Alt set og forstået på 25 sekunder.
DRs Vores Vejr er et underholdningsprogram med seernes egne billeder af skønne steder i DK. Hertil et indslag om noget forfærdeligt vejr, som der altid er nok af et eller andet sted på kloden. Så lidt forklaring om, hvorfor det lyner. Til sidst en gennemgang af ugens vejr herhjemme i DK.
Men hvorfor skal vejrudsigten pakkes ind i et underholdningsshow, hvor den arme studievejrvært skal agere som en anden Mads Steffensen? Hvorfor ikke blot vise, hvordan vejret sandsynligvis bliver de næste fem dage?
Så kunne man jo underholde med alt det andet i forlængelse af Aftenshowet.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer