Restaurant Bryggen tilbyder fem-retters menu som ta-mad-med-hjem

Restaurant Bryggen ejes af Mads fra Norge og Sisse fra Danmark, og dette nordiske samarbejde har resulteret i både tre børn og en udvikling af restauranten, så den i dag fremtræder på en anderledes og ny måde. Når den engang efter coronatiden får lov at servere indendøre, vil du som gæst for eksempel kunne dele din mad med din eventuelle medgæst. Læs mere om dette i morgen, hvor vi følger op på besøget med et interview med indehaverne

Dejligt aftenbillede fra Bryggens hjemmeside

Klik og forstør!
Bryggen tilbyder denne menu torsdage, fredage og lørdage - indtil videre

Vi går i gang med menuen! Her er to forretter

Et kyllingeæg er lagt af en kylling, et hønseæg af en høne. Her bruges kyllingeæg! Peberrodcreme og ørredrogn går fint hånd i hånd med de hvide asparges og efterlader en fornem suppesmag! Vi undrer os en smule over, at man kan få aspargessuppe til at smage så godt!

Det sprødeste og mest tyggevenlige oksekød, jeg har smagt i lang tid. Normalt er jeg ikke tilhænger af tartarbøf; råt kød synes jeg ikke om, men i dette tilfælde må jeg ræsonnere: Det smager eventyrligt godt. Trompetsvampene giver den der knasende ekstra fornemmelse af en veltilberedt mundfuld, man næsten ikke kan holde ud bare skal synke ned i ens mave, - dertil smager det for godt. Jordskokke er en fantasifuld tilsætning, der gør denne forret egnet til at glæde sig endnu mere til hovedretten.

Man kan vælge mellem tre hovedretter

Mads og Sisse arbejder på at anvende YouTube til info

Maden transporteres i hygiejniske papirsposer, der i størrelse passer med plastikbakkerne.
Der er dog plads til forbedringer, hvilket også gælder alle andre restauranters ta-mad-med-hjem. Nemlig at man ikke altid aner, hvad der gemmer sig i de spændende foliebakker. Vi har gentagne gange måttet konsultere menukortet for at finde frem til, hvad indholdet er. Her kunne det være kundevenligt at forsyne hver bakke med en klæbeseddel, hvor man både kunne se, hvad bakken indeholder, samt aflæse, hvordan den skal tilberedes.
I Restaurant Bryggens tilfælde er tilberedningens faser skrevet på en bakke. Maden er ikke 100% færdig! Fordelen med tilberedningsmuligheden er naturligvis, at man i ro og mag kan afhente maden på Bryggen og så vente med at varme den op til det rigtige tidspunkt senere. Man kan også bestille maden færdiglavet og varm; der kan selvfølgelig være forhold, hvor det er sagen.

Vi smager på to hovedretter

Oven på plastikbakken er der tydelig angivelse af opvarmningsfremgangsmåden. Der er ikke noget at tage fejl af. Min medspisende kollega og jeg er en smule uenige om denne ret. Hun har kun lovord; jeg synes, at andelårene var fremragende, møre og smagfulde, mens brysterne var en anelse sejere. Smagen var vi forsåvidt helt enige om; igen en ret, der harmonerer med restaurantens værdisæt: Anden var økologisk!

Igen må jeg frem med superlativerne. Kulmulen var en lækkerbidsken af de større, og tilbehøret matchede perfekt, synes jeg og min medspiser. Vi kan godt lide fisk, men kunne ikke erindre, at vi tidligere har smagt så lækker en kulmule.

Så er der dessert!

Det er en ren nydelse at spise denne dessert. Et væld af smagsnuancer er repræsenteret her. Der er de fem grundsmage: Surt, salt, sødt, bittert, umami, klik her nedenunder og læs mere.

Det sart bitre blander sig med det sødmefulde, og man bliver helt lyrisk!

Citroncremen er en fornem balance mellem netop det syrlige og det søde og det fede og det kraftfulde, netop fordi den og den hvide chokolade går så godt i spænd sammen.

Panna Cotta er italienernes svar på vores flødefromage. Panna Cotta betyder faktisk "kogt fløde" på italiensk, og minder meget om en dansk flødefromage eller budding. En desserttype, som både er fast og blød i konsistensen på en og samme gang.

Stor ros til Mads og Sisse for madens kvaliteter! Det smager sådan, at ordet gourmetmad ligger lige for. At de ikke bruger det ord, kommer de nærmere ind på i morgen i interviewartiklen. Læs med!

Fik du læst:

Fik du læst:

Her kommer en lille solstrålehistorie fra det vinterkolde Thisted

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer