Røde Kors i Thisted har også en genbrugsbutik

Røde Kors har på Kongensgade i Thisted ikke blot fået plads til Café Hjerterum. I et stort og lyst salgslokale ligger butikken, der sælger genbrugsvarer med hjælp fra over 40 frivillige

Røde Kors´ velkendte bygning i Kongensgade

Din Røde Kors ad hoc-udsendte journalist står i butikken, som ejes af Foreningen Røde Kors og bestyres af op mod 40 frivillige.

– Hvorfor er I frivillige?

– Hvis der var nogen steder, hvor jeg skulle hjælpe, så var det Røde Kors, siger Betty.

– Da jeg blev pensioneret, tænkte jeg det samme, og derfor er jeg her, siger Ingrid.

– Vi er over 30 frivillige damer, der på skift passer biksen her. Så har vi også tre mænd, der ordner det praktiske og også står for det administrative.

– I har pyntet så fint op til jul. Er det omsætningsmæssigt en glimrende højtid?

– Njaaaa, det ved jeg nu ikke rigtigt. Der er da en jævn tilstrømning hele året rundt.

– Hvem er jeres typiske kunder?

– Det er alle slags. Måske alligevel mest de ældre. Men der er mange unge mennesker, der kigger ind og lige skal se. Og så har vi en lidt forsømt afdeling for større kvinder, hvor tøjet er til størrelse mellem 42 og opefter. Jeg tror ikke, at alle er klar over den mulighed!

Fotografen ber om billeder, og damerne fniser og mumler noget om, at de jo ikke er i fotomæssig modus og derfor overhovedet ikke forberedt.

– Jeg kan tage jer på lang afstand, tilbyder fotografen, der har stor erfaring i at fotografere generte eller ikke-parate mennesker med sit 1365-zoom kamera.

Igen fniser de og slår ud med hånden:

– Tag du bare de billeder, mens vi lige ordner det her.

Betty og Ingrid har "vagten" i eftermiddag.

Hver dag møder der to om formiddagen
og to om eftermiddagen

Betty tror ikke, at ret mange "store" damer ved, at butikken har en specialafdeling for tøj, der kunne passe

– Vi ved faktisk ikke, hvor vi har den plakat fra, indrømmer Betty. – Men den er da sjov!

Damerne har aldrig før hørt om KlitPosten.dk og må skrive navnet ned.

– Har du ikke et visitkort, spørger den ene undrende.

– Nej, desværre, tilstår jeg. – De frivillige bidrag til min netavis lader meget tilbage at ønske.

– Hvordan kan du huske alt det, vi har sagt, spørger Betty undrende.

– Jeg optager på min mobil, siger journalisten og hiver vidunderet frem. – Jeg er engang kommet hjem fra et langt interview, hvor jeg simpelt hen ikke kunne huske halvdelen, og den anden halvdel var forkert husket. Det var ret pinligt. Så derfor! KlitPosten.dk er altid  i optagemodus!

Alt fra løvblæser til julemand og sprit kan fås i butikken

Selv en boghandel er der blevet plads til

Det er et stort og lyst lokale, Røde Kors har

Fik du læst:

Fik du læst:

Born to be wild i Cold Hawaiis vilde Vildmarksdage

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer