SPAR Klitmøller lukker …

… ikke en eneste dag i året. Tidligere holdt man lukket en del af dagen, når der var optælling, fortæller Helle Konradsen. Det er altid den 30. september. Men nu foregår det løbende hen over dagen. Finansåret går fra 1. oktober til 30. september

– Coronaen gav os et pænt overskud sidste år, faktisk et rekordoverskud, og det tegner også godt i år. Alle 35 ansatte har knoklet fra 12. marts 2020 med at opfylde alle de store krav, der fra tid til anden dumpede ned på mit skrivebord.

– Både af hensyn til smitterisikoen, årvågenhed over for kunderne, hele tiden noget nyt, - og vi skal holde åbent hele tiden.

– For det ihærdige arbejde agter jeg at udløse en pæn bonus til de ansatte! Samtidig er jeg glad for at have investeret i en større butik i tide, for coronaen har også krævet plads!

– 35 ansatte er da temmelig mange?
– Måske, men det er ikke én for mange. Jeg har oven i købet ansat én til, nemlig Randy Oddershede, der skal arbejde her i weekenden. Så faktisk er vi 36.

 En kunde er imponeret over butikken (billederne er taget efter lukketid): – Nej, du får ikke mit navn. Men hvor er den altså flot og velindrettet!
– Hvorfor vil du ikke give mig dit navn?
– Hvis min egen købmand læser det, er der en, der bliver sur! Men Mikael har gjort det helt rigtige og satset meget på økologi, på vegetarmad og efterhånden også på veganervarer. Det er der altså ikke så mange butikker, der har. Når det så samtidig tager sig præsentabelt ud, er der da ikke noget at sige til, at SPAR-foreningen har øje for netop hans butik.

Jeg må heller ikke fotografere hende, så det bliver en tynd kop te.
– Jeg tror, jeg tager en Ceylon, siger hun. – Og med en god kage til.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer