Stien er 1.300 meter lang og stenmelsbelagt sti. Undervejs passeres det fugtigste område og åen ved hjælp af en slags promenade. Fra søen er der lavet gangstier til de nye boligkvarterer – Nørre Mølle og Australiavænget. Det ser solidt og fint ud.
Så afventer vi blot, at der etableres en parkeringsplads ved Over Engen.
Den retablerede sø vil udover at fjerne kvælstof også medvirke til klimasikring af Thisted by, ligesom der vil være store rekreative gevinster. Retableringen vil reducere kvælstofudledningen til Limfjorden med omkring 3.500 kg om året.