Sådan findes den gode vin!

SPAR Klitmøllers vinafdeling fornys med jævne mellemrum. Dels kommer der nye årgange af kendte mærker, dels dukker der af og til vine op, som er nye. Det sker nogle gange på den måde, at nogen siger til Mikael eller Y: Ta´ lige og smag denne! Kan de li´ den, tager de den hjem i forretningen - og ser, hvad kunderne synes.

IN ME har været på tilbud i SPAR og blev revet væk. Måske fordi den lever op til den smag, vi danskere måske flest synes, er attraktiv. Tyk og kraftig med lang eftersmag. Og italiener.

På det andet billede ses en anden italiensk vin, som Mikael ikke kendte i forvejen, og som han blev begejstret for og nu overvejer at hjemtage.

Her er en forklaring på vinen:

Navnet Eruzione 1614 refererer til vulkanen Etnas udbrud i 1614 som varede i 10 år! Eruzione 1614 laves på Nerello Mascalese, som dyrkes på vinmarkerne Sciara Nuova og Vigne Vecchie i Castiglione di Sicilia, ved foden af Etna i det nordøstlige Sicilien. Her giver den sorte, mineralrige vulkanske jord meget delikate og stilfulde vine.

 

Vinen er vinificeret på vingården Feudo di Mezzo.Druerne håndsorteres ved ankomsten til kælderen og nedkøles til ca. 10 grader. Efter afstilkning er druerne gæret på 150 hl. ståltanke, med to gange dagligt såkaldte “délestage” og “remontage”, som består i at pumpe most fra den nederste del af tankene over toppen for at holde drueskallerne nede i mosten og derved udvinde mere farve og smag af disse. Efter endt gæring og yderligere 21 dages maceration, bliver vinen presset og modner i 12 måneder på egetræsfade.Eruzione 1614 har en flot, blank rubinrød farve. I duften finder man nuancer af røde bær, lidt kirsch, hyben og eksotiske krydderier. Smagen starter delikat og let, men udvikler sig mod det mere maskuline med iltningen i glasset. I eftersmagen finder man en god friskhed og tannin, som vil give vinen et modningspotentiale.Server vinen til kalv- og svinekød, fjerkræ eller til ostegratinerede grønsagsretter. Prøv den også til pasta- eller risottoretter, gerne med krydderurter fra middelhavsområdet.

 

Der er franske vine

Er du til fransk vin, er denne Saint-Emilion Grand Cru sagen, synes din vinkommentator.

Grand Cru er fransk for "Stor vingård eller vinmark", idet Cru er fransk for vinmark eller vingods. Grand Cru betyder dog noget forskelligt, alt efter hvor vinen kommer fra. I St.Émilion kan alle vine kaldes Grand Cru, blot de godkendes ved smagning samt opfylder visse mindstekrav. Må ikke forveksles med Grand Cru Classé , dvs. de klassificerede Grands Crus. Dette er den vinøse forklaring.

Mere interessant eller i hvert fald lige så meget er smagen. Hvis du ikke er frankofil og kan lide tunge italienere, er det måske ikke en Saint-Emilion, du skal kaste dig over. Denne har lidt mere syre, lidt mere bisk smag og lidt mindre sødme.

Hvis du ikke kan finde rundt i forretningen …

Fik du læst:

Fik du læst:

SPAR Klitmøller præsenterer rødvinen Tator den Yngre

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer