Sådan ser man på vindmøller i Thy

For mere end 10 år siden faldt en ung mand ned fra et grantræ. Han slog sig slemt. Han protesterede mod fældningen af nogle værdiløse sitkagraner øst for Østerild. De blev fældet, så vindenergi kunne få en chance. Faktisk fældede man mindre skov end planlagt, cirka 246 ha. I dag rummer området tiltrækningskraft på både lokale og turister, der imponeres over de høje vindmøller. Meget høje vindmøller!

Ved Testcenteret kan du komme helt tæt på fremtidens vindteknologi. Møllernes vinger suser lige hen over hovedet på dig, og vindmøllerne er med deres imponerende 150-240 meters tiphøjde op til 100 meter højere end de vindmøller, du normalt ser andre steder i det danske landskab.

Østerild er et af de bedst egnede steder at teste store vindmøller i Danmark. Faktisk ligger testcentret i Europas bedste vindfelt. Vi er langt fra beboelse og ligger uden for fuglebeskyttelsesområder, og vigtigst af alt er vi tæt på kysten med masser af vind. For at teste de store vindmøller er der behov for en middelvindhastighed på minimum otte meter i sekundet i 100 meters højde. Her er gennemsnittet væsentligt højere, og vinden er meget stabil. Dette er en af grundene til at Thy i 2010 blev valgt som lokation for testcentret. Testcenteret er placeret syv kilometer fra Vesterhavet.

De vindmøller, der testes midt i Østerild Klitplantage, er ofte havvindmøller. Når de testes på land, skyldes det, at teknikerne hele tiden skal kunne måle og justere på møllerne. De lange vinger og de store mølledele skal skiftes ud ved hjælp af store mobilkraner, og høj bølgegang på havet vil i mange tilfælde kunne sætte testarbejdet på pause.

Det Nationale Testcenter i Østerild blev til ved lov den 4. juni 2010. Bag aftalen står Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

Klik for >

Det er et meget fornemt testcenterhus, der viser vindmøllernes funktion. Gratis adgang, men der skal betales for rundvisning.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer