Alderdomsoprør på trapperne i Klitmøller

I Klitmøller sidder en gruppe ældre mænd i forvaskede T-shirts med klubmærker og planlægger et alderdomsoprør. De sidder troligt dag efter dag uden for deres klubhus, som politiet endnu ikke har stormet, selv om der er klare tegn på misbrug af euforiserende alkoholstoffer i grønne flasker på bordet foran dem. De påstår, at stofferne er købt helt lovligt. Disse ældre herrer pønser på noget og har gjort det i flere måneder. Nu er pønsningen færdig, og de er klar til at gå ud i verden med deres budskab. Dog med en vis anonymitet. Derfor er deres navne i anførselstegn. Måske er de slet ikke dem, de udgiver sig for at være. Sidst, jeg besøgte dem, var for snart to måneder siden. Dengang lovede de mig et færdigt oplæg til en ny orden i deres klub.

– Nå, siger jeg, mens jeg hilser ærbødigt, – har I så omsider noget til mig?
– Her, svarer "Niels" og langer et stykke papir over bordet. Midt på papiret er der en våd cirkel fra en ølflaskebund.
– Du sagde, "Niels", at de unge mennesker i det mindste burde tage hatten af for dig, når du kommer i din Range Rover … er det sket?
– Ikke endnu, de unge mennesker går slet ikke med hat, og …
– Nej, de ved vel ikke, hvordan man klæder sig, indskyder "Lars" og smider sin sixpence på bordet, mens "Niels" uanfægtet fortsætter:
– … men jeg arbejder på det. Næste gang vil jeg standse op, hvis der kommer et ungt menneske med hat på og råbe ud ad sidevinduet: Halløj, du der, hvad med at tage hatten af?

– Nå, men tag nu og læs vores manifest!

Jeg læser:
"Vi gamle oprørere vil ikke længere finde os i ungdommens musik og levemåde. Vi har bestemt, at her i vores klubhus, Æ Redningshus, må der kun spilles jazz eller synges gospel af de unge lejere. Hvis man ønsker at leje huset til festligt formål, skal man altså sikre sig, at det er den slags musik, der spilles her. Til gengæld har man frit valg mellem Papa Bues Viking Jazz Band og South Coast Stompers eller The Spirit of New Orleans og Snorre Kirk "Nordic Quartet". Eller meget gerne Harlem Ramblers, selv om de er en smule op i alder. Der må kun drikkes alkohol; det er forbudt at tage euforiserende stoffer af hvad art, tænkes kan (og vi kan tænke os mange). Der må ikke larmes og spilles jazz efter 23.50. Lejerne skal ubetinget adlyde de gamles ordrer!"
– Jeg havde gerne set, siger "Lars", – at der var påklædningstvang, altså at de skulle have tøj på som vi andre. Vi ved godt, hvad der passer sig, for det har vi fået at vide der, hvor vi kommer fra. For eksempel kunne de sagtens have sådan et par pæne gabardinebukser på, som jeg har. Hertil en pæn skjorte fra et anerkendt firma; jeg tror, de vil lære at sætte pris på at være ordentligt klædt! Desværre: Det kunne jeg ikke lige skaffe flertal for i bestyrelsen.
– Hvad vil I så gøre, hvis lejerne ikke efterlever disse bud?
– Hå! "Ole" slår en skraldelatter op: – Vi har allerede taget højde for det og dannet et vagtværn. Der er masser af pensionister her i byen, som er parat til at iføre sig skrårem og støvler og tage de unge mennesker i ørerne! Så kan de saftsuseme lære det! Det er os gamle mænd, der bestemmer! Ingen bestemmer over os! Vi er de virkeligt frie pensionister! Øh, har jeg nævnt det før?

De andre nikker smilende, og alle fire hæver flaskerne og tømmer dem til bunds.
– Nå for den, siger "Hans", der kigger på sit armbåndsur, – jeg bliver nødt til at smutte. Jeg har lovet konen at være hjemme og skrælle kartofler inden seks.
– Ja, jeg skal godt nok også hjem, siger "Ole". – Min kone bliver sur, hvis ikke jeg er der klokken 18. Er der nogen af jer, der har en pebermyntepastil, så hun ikke …
"Niels" farer også op og over i sin Range Rover, der holder på en reserveret p-plads med titlen: Præsidenten.
Jeg skynder mig at tage min hat af. Det skulle nødig hedde sig …

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer