Satire: Kommunalpolitisk borgerlig ufred! (1 af 2)


KlitPosten.dk har sat sig for at finde ud af, hvorfor de borgerlige partier i Thytinget (tidligere Thisted Kommunalbestyrelse) har så svært ved at samarbejde. Vi skal mange år tilbage, og derfor er forklaringen delt op i to artikler. Her følger den første.

– Hvorfor kan I ikke forliges? Venstre og Konservative?
– Det er en lang historie, mener X, der ønsker at være anonym for ikke at få ørerne i maskinen. KlitPosten.dk er ikke helt klar over, hvilken maskine der er tale om, endsige om den kan nappe begge ører på én gang.
– Det begyndte vist allerede i 1300-tallet, da Thisted opstod som landsbybysamfund. Allerede dengang var der gnidninger mellem bønderne og købmændene. Man skændtes for eksempel om navnet, for Thisted stammer fra ordet Tyr, der er et gudenavn. Bønderne ville have, at det skulle hedde Tyrsted, mens købmændene syntes, der var for meget bøf i det navn. Bønderne havde ikke meget at skulle have sagt dengang, så derfor hedder det Thisted den dag i dag.
Thisted fik købstadsprivilegier omkring 1524, hvilket var kong Frederik den 1.s forsøg på at forlige borgere og bønder. I første omgang med et nogenlunde resultat. Dengang var der ikke noget, der hed Socialdemokratiet, så arbejderne gik for lud og koldt vand. Der var nu heller ikke noget, der hed demokrati, som er en ret nymodens opfindelse, der blev indført i 1849 i en form, der senere er blevet noget revideret både i 1915 og i 1953. Det vidste du måske godt?

Jeg nikker.
– Der var fremgang i hele 1500-tallet, men så gik det noget tilbage i årene derefter, selvom skudehandelen med Norge gav store indtægter til mange. Fiskerne var ikke helt afklarede, om de tilhørte den ene eller den anden kategori. Flere af dem var nødt til også at dyrke noget landbrug for at kunne overleve og var derfor mest til bondestanden. Andre fiskede ret meget og blev den tids kvotekonger. De følte sig mere som handelsfolk.

Bønderne ville selv bestemme, hvad de ville plante på markerne, mens borgerne syntes, at der også skulle plantes noget skov. Det var der god grund til. I 1805, året for H. C. Andersens fødsel, var der næsten ikke mere skov tilbage i Thy. Derfor blev der iværksat forsøg med at plante træer af forskellig art. Også her var de borgerlige uenige. Bønderne ville have gran, herremændene og købmændene ville have bøg.

(fortsættes her)

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *