Redningshuset skal udvides. Nu!

Formanden for Redningshuset i Klitmøller, Birthe Eisum, glæder sig.
– Det nye Redningshus har været på tegnebrættet i lang tid. Faktisk meldte vi ud allerede for næsten halvandet år siden, men dengang havde vi ikke pengene. Nu har vi sådan set heller ikke pengene, men bestyrelsen er parat til af egne lommer at spendere lidt.
– Vi er blevet kraftigt inspireret af Elbphilharmonie-bygningen i Hamburg og mener nok, der er basis for noget lignende i Klitmøller. Det skal være slut med en harmonika og en guitar og en mand, der synger, vi vil stile efter Berliner Philharmonikerne eller nogen på det niveau …
– Hvor skal pengene komme fra?
– Tryg-fonden, Dania-byggefonden og Mærsk plejer at donere store beløb til store byggerier og aldrig små beløb til små byggerier. Derfor bliver vi simpelthen nødt til at  bygge stort, selv om vi sådan set kun mangler et udhus.
– Giver kommunen noget?
– De stokkonservative og betonsocialisterne var villige til at hive spenderbukserne på, men socialudemokraterne sagde blankt nej. Det er int´ så swær. De mener ikke, der er nok arbejdspladser i det nye Æ Redningshus. Vi vil naturligvis spare, så vi havde regnet med, at vores kasserer sagtens kunne gå lidt rundt og skifte pærer og den slags.
– Vi vil kalde det Cold Hawaii Philharmonie og have kendte navne på plakaten, Placido Domingo, Pavarotti, Elvira Madigan, Klitmøller Gospelkor og den slags berømtheder.
– Pavarotti er død …
– Nå, for den. Så kan vi nok ikke få fat i ham?

Birthe Eisum slår ud med begge hænder og er tæt på at ramme Deres udsendte.
– Ja, men kan I virkelig få alle udgifter dækket?
– Nej, men så må vi bare gå til købmanden og bede ham om at donere et passende beløb som sponsor. Så det skal såmænd nok gå altsammen.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer