Hurra for lasterne!

I januar 2018 fortalte den kendte klitmøllerprofessor Cand. Last. Preben Madsen om sine planer med at indrette flere klinikker mod helse og til fordel for og fremme af de fleste laster. Læs artiklen her.
KlitPosten.dk har opsøgt professoren halvandet år senere for at finde ud af, om der er sket noget på området.

– Jeg er havnet i lidt af et dilemma, svarer professoren og løfter hovedet en anelse fra puden på sofaen.

– Hvordan det?
– På den ene side ønsker jeg at leve et lastefuldt liv, hvor alt kun drejer sig om at leve så usundt og passivt som muligt. Mens man nyder alt det forbudte: Røg, alkohol, manglende motion, hensyn til klimaet og hvad der ellers er på det religiøse overdrev. Samtidig på den anden side kræver min plan, nemlig at indrette en serie usundhedsklinikker, en hel del energi samt et opgør med min holdning, og det har jeg ikke, har jeg fundet ud af. Jeg gider ikke, for at sige det pænt. Derfor har du endnu ikke set en eneste usundhedsklinik.

– Det lyder kedeligt. Kan du ikke finde en gylden middelvej, hvor du på den ene side dyrker et antal laster på en rimelig og hensigtsmæssig måde - og på den anden side gør det, der opvejer disse laster? Jeg mener, hvis du laver en smule motion, vil du da også have energi og overskud til at lave en smule usundhedsklinik?
– Det er umuligt. Man kan ikke begge dele. Det, jeg kæmper mod, er den religiøse undertone: Du skal leve sundt! Jeg vil gøre op med denne nyreligøsitet. Jeg er træt af at høre om, hvor sundt vi skal leve; hvis vi ikke lever sundt, belaster vi sygehusvæsnet og koster almindelige skatteborgere en masse penge. Men i det øjeblik jeg rejser mig fra sofaen, har jeg i en vis forstand undergravet min egen holdning, og min modstandere kan pege fingre ad mig og vræle i kor: Se ham! Han laver noget!

– Hvad med her i Klitmøller? Tror du ikke, det vil blive svært at prædike det modsatte af ud-, af- og påholdenhed?
– Jeg har købt den skulptur, I kan se på billedet, siger han. – Den skulle stå på den grund, jeg har på P. Madsens Gang. Men skulpturen står endnu ude i mit skur - uudpakket. Jeg orker ligesom ikke at gå ud og få gjort noget ved det.

– Så, - hvad ender det her med, professor Preben Madsen?
– Man skal altid holde fast i sine holdninger. Det er det vigtigste. Dog må jeg erkende, at der kan være omstændigheder, hvor man ikke skal vedblive at være stædig og rigid, men tværtimod elastisk og bøjelig, sådan åndelig talt. Så derfor …

– Ja, derfor …?
– Det er sådan noget, jeg får meget ud af ved at ligge på sofaen og filosofere. Det giver mig ro i sjælen, selv om det er noget tvivlsomt, om vi i det hele taget har en sjæl. Forskning har heller ikke kunnet finde ud af, hvor den sidder. Jeg har en mistanke, men den vil jeg ikke sige højt.

– Så der kommer ikke usundhedsklinikker?
– Jeg har været fristet. En kendt fiskerestaurant i Klitmøller, og jeg nævner ikke navnet af hensyn til, hvis nogen føler sig stødt, er til salg, og stedet ville være meget velegnet til at drive en usundhedsklinik. Men, som sagt, jeg skal lige tænke mig godt om først.

– Held og lykke med tankerne, professor Poul Madsen!
Poul Madsen vinker slapt fra sin sofa med den ene hånd, mens han tømmer sit whiskyglas med den anden.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer