
– Ja, god dag, det er Knud Albertsen fra Den danske Bank …
– Ja, god dag, hr. Albertsen. Hvad kan jeg gøre for Dem?
– Jeg ringer bare i anledning af Deres lønkonto.
– Og hvad er der med den? Der er vel ikke noget galt?
– Nej, nej, slet ikke. Det er bare det … æh, De er jo ansat i Socialstyrelsen, ikke?
– Jo, jo. Det er der vel ikke noget forkert i?
– Nej, overhovedet ikke. Men det ser altså ud til, at De tjener ganske godt, for vi …
– Nu stopper De, min gode mand. Bare fordi man ærligt og redeligt har lagt lidt løn til side …
– Jo, men 111 millioner er da immer en slat penge, selv for os i banken. Jeg mener, der er ikke mange, der tjener så meget?
– Det skal jeg ikke kunne sige. DRs direktør tjener da også en del.
– Det vil dog tage hende 38 år at tjene 111 millioner. Nå.Vi har som sagt bare undret os lidt over, hvor meget man egentlig kan tjene i Socialstyrelsen.
– Var der andet?
– Mit egentlige ærinde var at spørge Dem, om De har brug for rådgivning omkring Deres formue? Vi har en lille vaskeriafdeling i Estland, hvis det skulle have Deres interesse …
seneste kommentarer