Sigurds diktatorskole: Hvordan bliver jeg diktator? (1 af 2)

Sigurd Zweistein

Diktaturer er fascinerende for betragteren udefra. Hvordan har de undgået demokratiske vinde? Dem, der befinder sig på toppen, ser ud til at nyde livet. Derfor kunne det være godt at vide, hvordan man mon bliver diktator. Endnu eksisterer der ikke en relevant uddannelse herhjemme; ikke engang universitetet (beklager det gamle danske ord) har et fakultet for diktatorer. Derfor sætter jeg gamle mand nu to lektioner op, så du, der er interesseret i at blive diktator, ved, hvordan du skal gøre!

Europa 1923

Europa 1923
  1. Det allerførste, du skal gøre, er at undersøge dig selv. Er du en smule psykopatisk, er du ligeglad med små hjælpeløse hundehvalpe eller børn, der græder, men har store følelser fremme, når det gælder dig selv eller din mor? Så er du den rette.
  2. Det første derefter, du skal gøre, er at blive nære venner med en højtstående militærperson. Google dig frem til alle i landet og find dem med giftemodne døtre. Det er nok ikke sådan lige at træffe den rigtige, så find en, der har en datter, du kan holde ud at være sammen med. Lær hende nærmere at kende, charmer hende, opvart og tilbed hende og forsøg at blive forlovet. Den dag er ikke fjern, hvor du, hvis du lykkes med det, vil blive inviteret hjem til hendes forældre.
  3. Nået så langt skal du forsøge at give dem et enormt godt indtryk af dig. Du skal være behageligt afslappet, charmerende, vittig, intelligent og finde deres politiske ståsted. Det er her, du skal vise dine evner. Kan du vinde faderens venskab og tillid, skal du rykke frem i båden. Desuden bør du nu skrue charmen på, når du skriver på de sociale medier. Undgå journalister og den slags, men lær af andre magthaveres erfaring: Brug Instagram, Facebook, Twitter og fortæl om dit liv, at du er en helt almindelig person med hang til håndmadder for eksempel.

Hussein

Cæsar

3. Du skal nu anmode om datterens hånd. Blive gift. Få et barn eller to.

4. Og så skal du i et og alt følge faderen i hans politiske meninger og holdninger, helst nogle der er imod den til enhver tid siddende regering.

5. Tidspunktet for det afgørende slag, kommer før du regner med det. Sådan er det altid for stud. diktatorer. Ingen aner, hvornår det pludselig bliver muligt at tage embedseksamen og blive cand. diktator. Måske efter en god fest med svigerfars nære soldatervener, der alle er højt på strå.

6. Her aftaler I tidspunktet, hvor hæren, flåden og luftvåbnet skal overbevise den siddende regering om, at der er en tid for at regere og en anden tid for at går af - for dens vedkommende.

7. Herefter indtager du regeringens rolle og bliver siddende diktator, mens du forgylder dine medsammensvorne militærmænd og udnævner dem til ministre.

8. Dit påskud er naturligvis, at den nu afsatte regering har sløset med både det ene og det andet, at de har snydt ved sidste valg, eller at de er gennemkorrupte hele bundtet.

Det er lidt ligegyldigt, hvilket argument du bruger. I løbet af kort tid vil eventuelle sanktioner fra FN og EU og USA snart ophøre, for du lover naturligvis opstilling af partier og  frie valg så snart, det er muligt.

Når du skal i gang med valget, sørger du bare for ikke at snyde de steder, hvor der vil være FN-observatører. Når de skifter til et andet valgsted, fjerner du bare de indtil da indgivne - "ulovlige" - stemmer og erstatter dem med nogle mere hensigtsmæssige.

På den måde har du banet vejen for at kunne sidde som livsvarig diktator.

Der er dog lige et par ting, du skal huske. Følg godt med i lektion 2.

Mona brokker sig over TV i TIDEN

På et tidspunkt er her-og-nu-TV kun med nyheder og direkte sportsudsendelser. Alt andet ses, når vi har lyst og tid. Sådan vil det gå. Lige sådan med papiraviserne. De vil lide en stille og problematisk død, for alt vil blive digitaliseret af hensyn til den grønne omstilling. Skal vi vædde?

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer